carl lyneborg reportager

vilkårlige nedslag og tanker

2008-12-11T18:18:00.004+09:00

I dette indlæg vil jeg gerne diskutere en række refleksioner over Tokyo by, set igennem arkitektens øjne - mine øjne. Oplevelser af byens struktur til individets adfærd og fiskens konsistens og farve. Herved et forsøg på at indkredse et folk, kultur og en æstetik, som på alle måder overrasker, inspirerer og bidrager til et mere nuanceret syn på os selv.

Byen i fragmenter:
Komplekse systemer og netværk af undergrunds- og togbaner transporterer byboeren effetktivt mellem destinationer i byen. Som konsekvens er det et punktvis stedskendskab i byens væv udgjort af fragmentariske forståelse af byen af en kort radius omkring stationen. Man kender ikke byens ’sande’ i mellemværende fysiske distancer, topografiske forhold, forbindelser og overgange by-kvartererne imellem.
At springe fra et centrum - en by-karakter til næste med en ny sammensætning af mennesker, bygninger, programmer og stemninger fremtvinger et unikt brug og forhold til byen. Man får mulighed til selv at ”komponere” sine steder; aktiviteter, oplevelser og stemninger ved at vælge imellem de forskellige bydele.

By-nomaden:
Hvert enkelt individ har sin egen dagsorden, erindring, fremtidig livsbane; individet synes at drukne i menneskemassen og forsvinde helt til fordel for et "større" fællesskab; indbygget i heirarkier og kollektivansvar og sameksistens som er afgørende for at kunne leve så tæt.
Netværk-byens beboer deler livsvilkår med ørkenens nomader, hvor en præmis er den konstante bevægelse i mellem destinationer og formål. Det privates felt minimeres: Interior og domestiske aktiviteter tages ud i by - som benyttes af den enkeltes forlængede hjem. Livsstilen udlukker et stabilt forhold til en varig forankring til steder og opsætter nye betydningspotentialer for individet og byen.

Lag, dybder og overgange i byens væv:
Store infrastrukturelle arterier slynger sig igennem det tætte by-væv, og etablerer strækninger af intense urbane linier med høj aktivitet, handel og påvirkningsniveau. Grundet byens planlægningsregler er hovedvejene højt tæt bebygget i beton, og fungerer som bykvarterernes brandbarrierer og flugtveje. Disse linier udgør en beskyttende skal om de omgivende lommer af tæt og lavt træhuse og boligbebyggelse. Fra den porøse række af højhuse udgår smalle veje ind i boligvævet, og præsenterer en brat skifte fra den urbane puls dramatisk til en rolig og intim atmosfære. Afstanden mellem det hurtige og larmende til det langsomme og stille udgøres af én række højhusbygninger. Den adskiller to vidt forskellige verdener – man er pludseligt transcenderet ind i en ny verden og ankommet til en landsby midt i byen.
Tokyo's byvæv udgøres af små autonome heterogene bygningsenheder, som i det samlede by-landskab og kontekst fremstår kaotisk, uorganiseret orden - men som i sidste ende i sin enorme skala omdannes til et tilslørende homogen helhed - ligesom menneskemængden kan opleves.
Her eksisterer ingen totalitære styring af byrummene - aksialitet og klar hierarki - byen fornyer sig uafhængig af historie, klare idealer og udenfor reaktionær nostalgi - men derimod ud fra et her og nu pragmatisk og teknokratisk formål og behov.

Bostedets forhandlinger:
Der sker en opløsning af de klare skel mellem det offentlige rum og privatsfærens domæne og afgrænsning. Igennem en aktiv domesticering af gaderummet ved husets kantzone og ud i gaden det offentlige rum. Ved at tilegne sig dette rum ved det private interior - genstande og aktivitet, sløres distinktionen mellem offentligt og privat. Der optræder mangfoldige lag og flertydige zoner og overgange - forvirringen eller overraskelsen af at overtræder den privates intimsfære. Omvendt bidrager denne konfrontation med en rigdom af udvekslinger og eksponerer den forbipasserende for et væld af historier og derved spændende tætpakket byrum. - Gode byrum.

Interioret - et åbent felt:
Tatami måttens kropsspecifikke størrelse (180cm x 90cm) er det grundlæggende modul for japanske rum-proportionering. Til trods for delvis adoptering af vestlig møblement og "hårde" gulve, tænkes rummets størrelse stadig ud fra tatamiens modul.
Måtternes organisation er underlagt forskellige regelsæt i forhold til antal og anlægning; i boligen må det ikke lægges som grid, og i én komposition må der ikke været et hjørne hvor tre eller flere måtter støder sammen. Anlægningen er i sig selv hierarkiløst - men det er handlingerne som tildeler rummet hierarki.
Tatamimåttens venlige og bløde overflade fordrer aktiviteter i gulvets niveau. Tatami rummet har intet entydigt specifikt program, men kan skifte funktion afhængigt af behov, og er derfor uden møbler som udgangspunkt – et ’tomt’ eller ’åbent’ rum.

Komposition og koder:
De forfinede og nøje udførte forskrifter er til tider svære at afkode og forstå - på linie med de subtile smagnuancer, texture og konsistenser man oplever ved at spise rå fisk, sashimi’en, som man skal kultiveres til at kunne differentiere og værdsætte.
Jeg registrerer forskellige tilstande på ydersiden/overfladen, men jeg mangler ’opdragelsen’ (fundamentale indsigt) i den dybere forståelse eller klare afkodning af hvad som ligger bag.
Frontaliteten i tingenes komposition er forfinet og betydningsvægtet; facaden ud til gaden, vinduets placering med bestemte kig ud til haven, husalteret i modtagelsesstuen, den rigtige vinkel tingene tager sig bedst ud i.
Madanretningens delikate tilberedning er nøjagtig rammet ind af lak bakken; retterne på bakken udgør en samklang af fragmenter der spises i vilkårlig rækkefølge, alt efter indskydelse.

Gestus og ritualer:
Gestuset er vigtigere end indholdet - eksemplificeret i gaveindpakning, som er nøje udført og afgørende i forhold til det faktiske indhold.
The-ceremonien har sine kodede ritualer og forskrifter, hvis præcise udførelse bliver vigtigere end det at smage theen.
For at indgå i det kollektive ritualiseret fællesskab, er man forventet at kunne indgå eller indordne sig i samfundets kodekser og usagte regler - som tilsidesætter al indvidualitet (betragtes egoistisk). Individets ’yderside’ bliver afgørende og skal fremstå underdanig, harmonisk og selvopofrende, hvorimod privatlivet det ’indeunder’ - bag facaden kan det være kaotisk, egoistisk og modsigende i forhold til de fællesskrevne værdier - et tabulagt men accepteret to-sidigt forhold.

eksamensbeviset

2008-12-09T21:29:00.001+09:00

Endelig modtog jeg post 'overseas by airmail' fra Japan. Eksamensbeviset fra Tokyo Institute of Technology: leveret i en kongeblå silkebetrukket A4 mappe med guldtryk stempel, hvor selve bevis-arket er på henholdsvis engelsk og japansk med fine dekorationer og ornamenter langs kanten, og med flere grafiske røde japanske stempler:
"Master Graduate in Architecture and Building Engineering".
Nu er der formel titel på mit japan ophold, studiet og opdagelsesrejsen til Japan. To år er lagt tilbage og jeg er atter hjemme i København - meget rigere på ånd, livet og oplevelser.
Det er med stor taknemmelighed og beundring, at jeg tænker tilbage, kontemplerende om hvad jeg just har oplevet, været vidne til som endnu en sløjfe på livets rejse.

sammenstillingen

2008-10-20T22:15:00.001+09:00

Her ses firgur-grund udsnit fra henholdsvis Tokyo bystruktur overfor Københavns karréstruktur i samme skala. Illustrationen er første led i en række by-undersøgelser der skal sammenstille de bymæssige forkselle, reflektere over de oplevelser og by-egenskaber som jeg har vidnet i Tokyo, sat i forhold til en dansk.

...

2008-09-18T01:24:00.001+09:00

transformation i Shibuya

2008-08-05T14:26:00.000+09:00

Her kan man se hvordan byen har ændret sig de sidste 60 år siden 2. verdenskrig, hvor størstedele af Shibuya og Tokyo blev sønderbombet.
Karateristisk for Shibuya er de topografiske omstændigheder, værende en dyb dal, at infrastrukture sammenfalder omkring stationen i mange forskellige niveauer. Dette bidrager til et kompleks, tæt og futuristisk oplevelse af byen.

Master of Engineering fra Tokyo Institute of Technology

2008-08-03T18:37:00.001+09:00

afleveret, præsenteret og bestået! - nu er to års arbejde færdiggjort overstået - en mærkelig men rar følelse nu at være turist igen i Tokyo. Nu skal min dagligdag lukkes ned, og jeg vender tilbage til København i midten af august, for derefter at færdiggøre min kandidat på Arkitektskolen.
I mellemtiden vil jeg skrive flere indlæg om den sidste tid her i Tokyo, og derefter refleksioner og kommentare fra studiet i København og hvorhen i verdenen faget ellers vil tage mig med...

aflevering

2008-07-27T18:13:00.000+09:00

Nu er der kun to dage tilbage før sidste aflevering og præsentation d. 30.
Derefter skal jeg sige farvel til Tokyo, opleve de ting jeg ikke har fået set, og pakke sammen. 2 år har det nu varet og nu kun 2 uger tilbage.

tilbage på skolebænken

2008-06-28T16:07:00.003+09:00

Med under én måned til aflevering af Master Graduate projektet er det tid til intensiv arbejde - men derfor kan man jo godt tage nyde en grøn the-pause med studiekammeraterne. (fra højre: steve fra Canada, Nathan fra USA, Israel fra Israel og Daniel fra Sverige)

de underjordiske floder

2008-05-04T21:51:00.001+09:00

I forbindelse med mit diploma afgangsprojekt, er jeg stødt på flood-management systemet her i Tokyo. Jeg har tidligere kort beskrevet Tokyo's anderledes forhold til vand - hvordan man har overdækket eller gravet floder og kanaler ned i 5 meters dybde belagt med betonelementer samt anlagt motorvejsystemer henover floderne. Dette skyldes 60'er og 70'ernes teknokratiske byplanlægning og en ikke-tilstedeværende nostalgi for byens historie og kvaliteter. Derudover har man reageret på klimatiske forhold, hvor under monsunen, kan falde voldsomme mængder regnvand, hvorfor man har haft voldsomme oversvømmelser.
I tilløb til at man er begyndt at tænke mere på rekreationel og for et bedre by-mæssige forhold, er der kommet fokus på at udnytte flodlejderne og gøre dem til grønne områder. Derudover har man også påbegyndt et enormt underjordisk flood-management projekt.
Jeg fandt disse billeder for de enorme gotiske underjordiske udgravning, og ville derfor dele disse vidunderlige billeder med jer.

(billederne er fundet og lånt fra nettet)

huset i plum groove

2008-04-29T18:09:00.001+09:00

House in Plum Groove, er en lille arkitektur perle af Kazuo Sejima (Sanaa) arkitekter, som jeg havde fornøjelsen af at opleve sidste weekend. Vi kom med mogenbrød til familien, som bød på the og små økologiske retter.
Husets rumorganisation er helt fantastisk - minimale og veltilpasset rum og dimensioner - med vægge af 2 cm tykke stålplader, som gav en helt unik effekt, hvor afstanden imellem rum, ude-inde opleves som helt forsvundet- kollapset. Stålpladerne er desværre mindre fordelagtige for indeklimaet, hvor der nogle steder var store svamp plamager og rust i loftet fordi huset ikke ånder. Hvis man da tænker på hvor koldt det bliver om vinteren og varmt om sommeren med et materiale som virker som en perfekt radiator, er det et rimelig vanvittigt projekt. Ejerne beklagede sig da også lidt, men var overordnede stolte og glade for deres lille hus, som fungerede i sin organisation og rumprogram perfekt til familiens daglige gøremål og deres 8 katte. Huset er 3 år gammelt, men jeg kunne nemt havde skudt 15 år forkert - det er ikke beregnet til at have en lang levetid. Det gælder sådan set det meste byggeri herover, hvor i Tokyo gennemsnitslevetid for et byggeri er 20-30 år.
Man undre sig over en manglen på miljømæssig ansvarlighed, men så igen kan man glæde sig over at kunne opleve arkitektur som ikke kan findes andre steder i verdenen.

Sakura Kyoto pt III

2008-04-03T21:50:00.001+09:00

Kirsebærblomstring i Tokyo

2008-03-30T15:06:00.000+09:00

...

2008-02-18T17:53:00.001+09:00

Travlt på skolen, men der vil snart komme et indlæg.

-ovenfor et billede fra industri hal i Beijing.

Beijing og Shanghai på 10 dage

2008-01-30T21:59:00.000+09:00

Idet muligheden opstod at jeg kunne besøge min schweiziske ven i Beijing, rejste jeg i sidste uge afsted på en 10 dages lang 'teaser' af Beijing og Shanghai. Gennemført i spontanitetens ånd da jeg ikke havde tid til at forberede, undersøge hvor og hvad jeg skulle over at se og møde.
Min ven Nicolas fra første år her i Tokyo, havde inviteret mig til at støde til hans egen rundrejse - for at besøge, hans bror og barndomsven Monty. Vi boede derfor hos Monty, og blev hevet med rundt i Beijing, hvilket var ganske priviligeret da han har boet her 3 år og et stort kendskab til byen og talte flydende kinesisk.
I det hele taget er det svært at komme rundt om man ikke taler lidt kinesisk - afstandende er enorme med kæmpe boulevarder og betonboliger i bedste kommunistisk stil, samt et endnu ikke effektiviseret metrosystem. Nicolas og jeg kom også ud på egen hånd, men da skulle mobiltelefon adgangen til Monty vise sig meget behjælpelig redskab.
Beijing gjorde et stort indtryk på mig. En hovedstad i fuld udvikling - jeg har aldrig set så mange byggepladser. I forberedelserne til OL2008 var alle offentlige pladser under renovering eller oprydning - og Monty kunne også fortælle at byen har ændret sig en hel del siden forberedelserne blev påbegyndt. Kinesernes mentalitet og adfærd er tæt på komplementær til den i japan. På mange måder en befriende oplevelse - at kunne være med andre mennesker uden at bukke og undskylde - men også en lettere forundrende oplevelser af deres frækhed og generelt usanitære tilstande på grænsen til svineri.
Man kan stadig se og mærke kommunismens magtapparat, hvor militær og politi er meget synlige i by-billedet - således stor der uniformerede vagter foran alle bygnings-komplekser men også militærets- og politiets civil biler kører rundt med særlige nummerplader, tonede ruder og blink og sirener. Men det er en by og et folk fuld af optimisme og konsumer glæde - og så var der faktisk mange unge jeg mødte som talte udmærket engelsk.
Arkitektonisk set er der stadig ikke så meget at se. Men turen gik selvfølgelig ud til det nye olympiske stadium af Herzog&deMeuroun, hvor vi efter at have vadet langs omkredsen af bygge pladsen, fik sneget os helt ind på stadionet. Indvendigt synes det ikke at være noget særligt, men i indgangen, hvor strukturen møder jorden, filtreres lyset på en flot måde. Det er et de dyreste byggerier i nyere tid, og konstruktionen har vist sig super kompliceret, hvor alle elementer er singulære. Samtidig så vi på byggepladsen hvor analogt nogle af byggeprocesserne udføres; her hvor 4 mand bærer et 5 meter langt rør-element.

Derudover så vi CCTV tower af OMA (Rem Koolhaas) - et enormt struktur af to tårne som med hver sin udhængende arm mødes oppe i 50ende etage. De var igang med at afslutte udhænget, hvorfor man stadig kunne se igennem strukturen. Et imponerende projekt som bliver spændende at besøge når færdigt.

Beijing 2008 - bliver fortsat opdateret...

juleferie

2007-12-17T20:40:00.001+09:00

Siden Kyoto, har tiden fløjet afsted. I morgen tidligt tager jeg toget til Narita for at flyve hjem til København, hvor jeg skal være over jul og nytår til 7. januar.... det bliver godt!
Indtil i dag har der derfor været masser at se til på skolen især, hvor jeg har fortsat som assistant teacher på efterfølgende kursus; architectural critique - hvor de studerende skal lave en bog udfra workshop materialet. Det er gået fint trods perioder med manglende engagement fra både studerende og lære. Det var samme kursus hvor jeg sidste år var ansvarlig for endelig bog-layout og færdiggørelse. Men kurset i år har forløbet meget bedre; dels på grund af der er væsentligt flere udlændinge og derfor en god diskussion og initiativtagere; derudover har Steve og jeg som assistenter sørget for at det ikke ville forløbe som sidste år - og det lykkedes, hvilket Tsukamoto har sat pris på, så det har alt i alt været godt.
Derudover nåede jeg i fredags at fremlægge tentativ researchemne til seminar, hvilket gik rigtigt godt - hvilket var en rigtig god afslutning på året og min samvittighed inden jeg kommer hjem til and, rødkål, waldorfsalat og sukkerkartofler...

Inden jeg rejser hjem, vil jeg ønske alle læsere glædelig jul og godt nytår, og vil håbe på at se så mange derhjemme som muligt, så jeg kan blive rigeligt stimuleret før sidste periode af mit japansophold (ak, tiden går hurtigt).

Kyoto del II

2007-12-10T11:05:00.000+09:00

I sidste uge greb jeg sidste chance for at se det Kyotos efterårsscenerier.
Med natbussen fra Tokyo og 8 timers sovebus for at blive sat af på Kyoto Station klokken 6 om morgenen - stadigt mørkt, koldt og én time til åbning af butikker herunder starbucks.

Men efter den første kop kaffe var jeg klar på oplevelse ved solopgang. Første stop var Fushimi Inari - de røde portes stig oppe i bjergene. Fantastisk smukt i efterårsnuancerne, og jeg forsøgte mig denne gang at deviere fra hovedstien, hvorpå jeg fandt små stiger i skoven føre mig længere og længere væk fra hovedstien.

Med en idé om hvor jeg havde forladt de røde porte, blev det til en omvej på en times tid, hvor jeg kom ned i andre dale, for til sidst at ramme et vilkårlig sted på hovedstien. Herfra kunne jeg da finde min vej ud af skoven og til første tempelkompleks; Tofoku-ji, et smukt kompleks med helt enestående efterårshave fyldt med ahorntræer i bedste efterårspaletter. Angelica som er i Japan for tiden ankom til Kyoto med frokost hvorpå vi fik lagt handes baggage på vor Ryokan, for at besøge Kiyomizu-ji og Ginkaku-ji (sølvtemplet).

Næste dag, startede vi ved Daitoku-ji templekomleks, hvor ve besøgte 6 templer, som alle har fantasktiske stenhaver, og enkelte natur haver som også var flotte. Jeg fik en personligt signeret hilsen i min bog fra et af templernes hovedpræst, hvorpå der er japanere som lukønskede mig med hvor heldig jeg var.
Traditionen tro, tog vi på en lille lækker delikatesse madsted lige ved, hvor vi fik god frokost og energi til at tage nordpå - op til Kuruma for at gå over bjerget til Kibune, langs en bjergsti med mange templer og shrines på vejen. Der var et flot kig fra toppen, og vi fik en masse dejlig frisk luft.

Efter middag med Joachim og Iben, som bor i Kyoto, tog jeg nat bussen til Tokyo. Alt i alt en kort men intensiv og dejlig tur til Kyoto. Mættede af indtryk og alle efterårsfarverne sov jeg meget bedre på vejen hjem.

workshop

2007-11-26T18:08:00.000+09:00

De senste uger har været virkelig begivenhedsrige. Den intensive workshop blev skudt igang i sidste uge, hvor jeg som ’teacher’s assistent’ har skulle forberede, organisere kurset samt tage mig af gæste professore Georgina fra UCLA. Workshoppen handlede om ’earthquake shelters’ langs perimeteren omkring Yoyogi park, hvor hver gruppe skulle varetage en bid, og give et forslag til en struktur som også skulle kunne benyttes i dagligdagen.
Georgina’s instrukser og tilgang var anderledes end hvad de fleste er vant til – ved at tage udgangspunkt i det hun kladte ’morphology template’ skulle man eksempelvis finde et specielt strukturelt system som 'cellen', 'gitteret', 'kontinuelige flader' etc. for at undersøge og forstå denne strukturs muligheder, egenskaber og organiserende adfærd - for derefter at tilføje faktorer til systemet og bestemme de efterfølgende transformationer og dets ydeevne i forhold til sted-specificitet, program (dagligsbrug og katastrofe scenarier) samtidigt med at forholde sig tektonisk rationel til systemet i hele processen.
I hele perioden har Steve og jeg fulgt rundt med Georgina i Tokyo, holdt hende ved selskab, set arkitektur og vist vores bedste steder. Vi havde et personlig møde og samtale med den japanske arkitekt Toyo Ito på hans tegnestue, igennem Tsukamoto, som havde etableret kontakten for os. Det var en fantastisk oplevelse - at møde en af verdens mest kendte arkitekter, og at få en personlig samtale og indtryk af ham og hans tegnestue, trods Steve og jeg blot var fluerne på væggen så at sige. Efterfølgende fik vi en uddybet præsentation omkring det nye Taichung Metropolitan Opera House forklaret af sagsarkitekten, hvor vi kunne stille spørgsmål og høre nærmere om arbejdsprocesserne ved et sådan komplekst og stort byggeri – det en overrumplende lang række byggeprocesser, og problematikker som skal opfindes og afprøves i henhold til at kunne konstruere disse bløde kontinuerlige 3-dimensionelle flader som udgør projektets rumlige og strukturelle koncept.

et stabiliserede liv i Tokyo

2007-11-15T09:15:00.000+09:00

Lejeligheden fungere perfekt, den er lys, hyggelig og en anelse kold men sådan er det med japansk byggeskik - enkeltlagsruder og næsten ingen isolering i væggene. Efter at have fået alt på plads i lejeligheden kan jeg nu se frem til en mere stabil periode, med fokus på skolearbejde.
Vejret er nu dejligt solrig efterår, bladene falder af og det grønne-gule-røde-brune farvenuancer og kollage er fantastisk smukke.
- Jeg håber på at tage et kort tur til Kyoto for at besøge templer og se efterår/vinter haverne.
Netop nu er jeg udpeget som assistent til et 2 ugers intensiv workshop med gæsteprofessor fra UCLA, Georgina Huljich. Det synes at være et interessant forløb og endnu en anderledes udfordring ved at assistere samt at være kritiker og anden mellemled i undervisningsforløbet.
Jeg kommer til at uploade flere billeder fra både lejeligheden og workshoppen snarest muligt.

lejeligheden indrettes

2007-10-29T23:14:00.000+09:00

Billeder af min nye lejelig, som jeg har brugt hele weekenden med at hente møblere (IKEA razziaer), indrette og gøre ved - og så kan man nyde resultatet på en solskinsmandag efter en hel weekend med forfærdeligt dårligt vejr og tyfon.

lejelighed

2007-10-23T18:29:00.000+09:00

Så flytter jeg ind i min nye lejelighed i morgen.
Det er selvfølgelig super fedt, omend en masse arbejde og koordinering, idet jeg står med en helt tom lejelighed fra i morgen formiddag.
Lejeligheden virker dejlig, lys, med tatami måtter, og ligger både tæt på skolen samt få minuter fra lokalstationen med gode forbindelser til resten af byen. Derudover er der ikke lang til en stor flod som udgør det nærmeste grønne område.

lidt om vand

2007-10-16T19:44:00.000+09:00

Toyko's radikale kontrol og styring af vandveje er både fascinerende, men synes tildels umenneskelige. Hvis man kender til byens historie, vil man vide, at Edo (senere Tokyo) var totalt afhængig samt styret af vandveje. I lige linie med Italiens Venedig, fungerede Edo's massive vand som netværk af kanaler, og vand løb som transportveje og handelsårer og flette sammen med de elaborerede vandingssystemer til rismarkerne omkring byen.
Kanalerne udgjorde det overskudsrum der ikke fandtes andre steder, hvorfor man på et senere tidspunkt har placeret tunge infrastuktur som forhøjede motorveje udgør, eller man har transformeret vandløbende til afledningskanaler, som under regntidsperioden kan tage vand presset, eller bare fyldte kanalerne til for at bygge huse.
Alle resterende floder er gravet mindst 6 meter ned, støbt i beton for at undgå oversvømmelser.
I de fleste tilfælde er der ikke længere mange menneskelig aktivitet eller liv omkring vandlinierne, og der er slet ikke tale om det forhold som vi (Vesten) har til vand.

fødselsdag i Tokyo

2007-10-10T13:57:00.000+09:00

Som de opmærksomme læser allerede ved, så var det min 25 års fødselsdag igår.
Dagen startede med at søge efter lejelighed med hjælp fra min tutor Chie. Vi søgte fandt det perfekte sted! - en bedre fødselsdaggave var ikke tænklig, da det har været vigtigt for mig at få klarlagt boligsituationen det kommende år og arrangere mig godt i Tokyo. Nu er kontrakt- og papirarbejderne i gang, og jeg håber det kommer til at forløbe glat. Lejeligheden ligger 10 min cykeltur fra skolen, i et dejligt boligkvarter med små shoppinggader på den 5 min korte vej til den nærmeste station. Indflytningsdato er d. 25. okt, samtidig med at Johanne og Cecilie ankommer til Tokyo.

Efterfølgende havde mit LAB købt lagkage til kaffepausen, og sang en japansk-engelsk udgave af happy-birthday i dobbelt tempo samtidigt med at klappe højt i takt - dette er japansk tradition, og eftersigende havde man ingen fødselsdagssange før Amerikansk indflydelse.

Efter en velsmagende kage, havde vi en god omend en noget selvmodsigende men spændende forelæsning med Christian Kerez (typisk Schweizisk minimalist arkitektur).
Færdig med forelæsning lidt sent på aftenen, mødtes jeg alligevel på Isakaya med de nærmeste som havde tid, hvor vi var en 8 stk til at spise og drikke på japansk manér, for at slutte af på toploungebar med kig ud over byen til dessert og sidste drink. Det har alt i alt været en rigtig dejlig dag, hvor der har været rigelig med begivenheder og dejlige stunder. Derudover vil jeg gerne takke for alle de søde tanker jeg har modtaget derhjemmefra igennem cyberspace.

Update: nå ja, glemte at fortælle om at jeg lige har bestået japansk sprogprøve - så nu er jeg videre til næste niveau (2). Israel overtalte mig til at tage placementtesten her forleden -aftenen før prøven, men idet jeg ikke har læst noget japansk hele sommeren endvidere kunne nå at øve mig til prøven, tog jeg den bare for sjov. Uheldigvis dumpede Israel selv omend han havde læst op hertil, hvorimod jeg bestod. Han blev vist lidt mismodig.
Men det bliver sjovt, men japansk undervisning er ret anstrengene, men mon ikke jeg kan bruge de timer jeg sidste år sad i tog, på at øve mig... jeg får at se.

tokyo part II

2007-09-30T01:18:00.000+09:00

Tilbage i Tokyo!
Så er jeg ankommet godt med jetlag - en vild oplevelse at være tilbage i Tokyo, hvor jeg nu har boet 1 år, men som stadig virker så fremmet og anderledes på mig, og nu med udsigt til endnu 1 år - det skal blive spændende.
Jeg bliver gentagende forundret og hypnotiseret over hvor mange mennesker her er. Sidder fra Starbucks Cafe overfor Shibuya-krydset og stirrer ned på menneskemasserne som flyder forbi. Helt sort af mennesker som hver især er et individ - eget liv, dagligdag og personlighed - men betragtet i Tokyo's kontekst kun udgør én sort prik i et evigt bevægeligt mønster af aktivitet og energi. Hvor er her mange mennesker! og samtidig slår en følelse an af sær storslåethed og en følelse af at man selv kan blive væk i mængden.
Det er mere underligt pludseligt at være tilbage end det var at komme hjem forbi København, hvor alt lignede sig selv, og hvor jeg har stornydt mine venner og familie...
Nu er jeg tilbage, og jeg skal have det bedste ud af den kommende tid. Der bliver en travl tid i skolen - jeg skal finde et research emne, finde en lejelighed, læse og lave byvandringstur for Dissing+Weitling samt meget mere...
Jeg er lige flyttet midlertidigt ind i et Gaijin-House, hvor flere udlændinge bor sammen og deler fælles faciliteter og hver især har et værelse. Det har mildest talt ikke været en god oplevelse indtil videre. Værelset er fint, om end lidt trøstesløst, men resten af huset er rimelig klamt og trist, og dertil har jeg i de sidste dage mødt to af de tre andre drenge som bor her. Først mødte jeg Canadieren, som ikke var specielt imødekommende men jeg fik da snakket lidt med ham - han fik godt nævnt at de andre to, én franskmand og én russer, som er her ikke skulle være så snaksaglige - og det skulle så komme fra ham tænkte jeg kækt - men jeg havde næppe forestillet mig i hvilken grad. Jeg er netop kommet hjem hvor Vladimir så står i køkkenet og jeg prøver at hilse på ham - han gider knap at vende sig om for at se hvem jeg var. Jeg må spørge om alt lige fra hans navn og hvor lang tid han har boet her osv - 'Vladimir' -'2½ year.' -'and it is disgusting' - 'okay... men hyggeligt at møde dig'!...
Nå ja, man kan ikke altid være heldig med sådan nogle ting, og jeg skal også kun bo her 1 måned - lige nok tid til at finde en lejelighed håber jeg!
Ellers går alt fint - jeg overlever fint værelset her... Og jeg skal møde alle de mange venner som er her, og tilkommet fra Danmark. Det bliver hyggeligt.

hjemme

2007-08-24T19:15:00.000+09:00

Hvis man ikke har fundet ud af det endnu, så er jeg hjemme i København og nyder hvert et øjeblik - lader op til et nyt spændende år, og skal over ferien have læst Henri Lefebvre's Production of Space og Rythmanalysis - lektier fra sensei.
Jeg er på mit gamle mobilnummer i København, og nu boende op på loftet i rækkerne. Lækkert.

...og nu har jeg været her 2 semestre

2007-07-20T19:06:00.000+09:00

Hjemmelavet Okunomiyaki på taget af Yagi Lab. Dysten gik imellem Hiroshima style og Kyoto/Osaka style okunomiyaki - som er en japansk ret - en slags spise pandekage med lag af nudler, æg, bacon, kål og tynd pandekage toppet med okunomiyaki sauce samt tørret fisk og frisk forårsløg. En rigtig dejlig aften...

Med under 2 uger tilbage er der mange ting at se til, hvorfor tiden går stærkt. Farvelmiddage og afslutninger på kurser samt semesterslut, hvor et nyt hold master studerende præsenteres i kommende uge. Jeg skal derudover have ordnet en masse praktiske ting med mit værelse, flytning, alien registreringer og nå ja finde en ny lejelighed - forhåbentligt inden jeg tager hjem.
De sidste dage har jeg primært løbet rundt og set arkitektur - Atelier Bow-wow og SANAA huse, i hyggeligt og sjovt københavner selskab og besøgende Louise og Peter.

solskoldet på en overskyet søndag

2007-07-05T21:59:00.000+09:00

Sidste weekend var i fodboldens tegn, hvor hele afdelingen samt låner spillere fra andre afdelinger samledes i Chiba til A- Cup forboldturnering for arkitekter og arkitektstuderende. Afsted lørdag formiddag ved en 4 timers togtur til det østlige af Chiba som grænser ud til Stillehavet.
Vi blev loggeret i 2 store rum med hver en futon, og spiste først fælles aftensmad, hvorefter åbningsbegivenhed og afslappet underholdning, drikning og samtale kunne udfolde sig. Endnu en unik oplevelse, trods en vis ensomhed, idet alt foregår på japansk - samtidig med man må værdsætte en sådan "insider" oplevelse.
Karakteristisk ved japanske selskabligheder slutter de tidligt og brat, men holdet forsatte dernæst i vores egne rum, hvor der nøjsomt blev diskuteret morgendagens formation og taktikker til den helt store guldmedalje. Som det fremgår af tavlen skulle jeg have en central rolle som angriber, dog dele positionen med 3 andre i roterende udskiftning - hvilket måtte anses for en ære.
Tidligt op næste morgen med japansk traditionel morgenmad, som ikke er meget anderledes end deres aftensmad. Her fik jeg prøvede det klistrende Nado = ekstremt klistrende soya bønner i bønnemasse eller noget i den stil - trods en uheldig duft og konsistens var det faktisk ret godt.
På fodboldbanen gik det nogenlunde - med 1 vundet kamp, 1 uafgjort og et nederlag. Jeg gjorde dog en god profil og kom frem til flere store chancer men uden den sidste skarphed, hvilket kun kan skyldes at jeg ikke har rørt en bold i et halvt år, er jeg overbevist om.
Trods den dejlige kølige temperatur (22-25 grader), friske havbrise og overskyet vejr pådrog samtlige en solskoldning. Man bemærkede simpelthen ikke solens diffuse men kraftige stråler før det var for sent. Og med mit rødelige hår og blege hud er det indlysende at det skulle få nogle ubehagelige konsekvenser de efterfølgende dage...
Nu hvor hele er ved at afskalle og smerten lagt sig, er jeg tilbage på fode - En drøj reminder.

2007-06-29T20:19:00.000+09:00

Fik jeg lige afskrevet årets Monsoon (regntidsperioden) et par dage for tidligt - "regner", bogstaveligt talt, nemesis ned i lange baner. Det er 25-32 grader, ulideligt fugtigt samt regn og mere regn, så jeg er ved at blive opløst. Men jeg hører at Danmark og Europa er nogenlunde tilsvarende vådt...
Nu er billetten bestilt: 02. august kommer jeg hjem til København og frem til slut september - og jeg glæder mig!
I kommende weekend står den på A-CUP (fodboldsturnering for arkitektstuderende) som jeg også deltog i sidste semester i November. I morgentidlig går turen til Chiba med en enkelt overnatning og turneringsdag søndag. Jeg håber på at gøre en god profil.

puha, det er ulideligt varmt

2007-06-22T11:49:00.000+09:00

Sommervarmen har nu bidt sig fast, og den forventede monsoon (den årlige 2-3 ugers regntidsperiode i begyndelsen af juni) er aldrig rigtig kommet - klimaændringer også i Japan?.
Med 32-35 grader og 22-25 om natten og ekstremt fugtigt, har omstillingsperioden ikke været uden problemer for nattesøvnen for en rødhåret dansker som mig. Man sveder selv i hvile. Derudover er jeg angrebet af allergi i øjnene, næse og hals, som i følge min lægekonsultation er pga klimaet og støv. Jeg vågner med følelsen af forkølelse hver morgen, som aftager i løbet af dagen - nu har jeg fået øjendråber, og jeg håber det forsvinder snarest.
Interessant er det, at man på de varme solskinsdage, ser lige så mange paraplyer på gaden som når det regner - især de japanske kvinder gør sig umage for at undgå solens stråler. Af samme grund har det ikke været mig mulig endnu at finde en solcreme under faktor 30++ og faktoren går her helt op til 60! - det har jeg aldrig set før! Som skandinav' vil man jo gerne aflægge sig sin blåblege hud, inden jeg flader ud på Amagerstand, Brygge eller i Tisvilde om en lille måneds tid. Det er nemlig rigtigt, jeg forventer at komme hjem til København den 2. eller 3. august for at blive sommeren ud, til slutningen af september. I kan tro at jeg glæder mig.
Forleden var jeg til kæmpe Le Corbusier udstilling i Mori Tower, Roppongi Hills. Selv i et relativt hurtigt tempo tog udstillingen over 2 timer at gå igennem. Udstillingen dækker hele Le Corbusiers kreative virken som maler, designer, teoretiker og arkitekt. Således blev man introduceret til de forskellige stil- udtryksperioder som maler, samt gennemgang af virkelig mange bygningsværker og projekter. Der var blevet opført 3 fuldskala modeller af hans atelier, Unite D'habitacion lejeligheden og sidst hans eget sommerhus. Bygnings- og Byplanlægningsprojekter ved originale modeller og tegninger og video-tur igennem bygningerne. Afprøvning af designet stole, liggestole og sofaer. Videointerviews og gennemgang af hans mest kendte projekter ved 3D visualiseringer og udforskning af hans brug af proportions logikker osv.
I det hele taget en ordentlig mundfuld, som blev rundet af med Mori Towers Tokyo skyline udsigt - kig fra 53. etage udover hele Tokyo.
I weekenden skal jeg nå at se Shigeru Ban's (omsejlende)nomadiske kontainermuseum, som sejler videre på søndag efter at have lagt anker i et par måneder her i Tokyo.

matsuri i Asakusa Nishibashi

2007-06-17T12:59:00.000+09:00

Forleden havde jeg fornøjelsen at overvære et årligt rituel procession (Matsuri) her i Tokyo, hvor det nærområdets nabolag bærer rundt med det lokale hellige skrin for fejringen og respekt for helligdommen og forfædrene. Der havde været flere optog, festligheder, mad og druk gilde i løbet af dagen, som derved at kulminere i aftens sidste procession, hvor helligdommen skal afleveres tilbage til det lokale Shrine. Ved ankomsten undrede jeg mig nok over det store opbud af politifolk, samt en voldsom barrakering af gaden hvor processionen skulle forløbe. I sidegaderne var lange rækker af underholdningsboder samt de mange japanske madboder som tilsammen kun udgør 4 varianter af samme slags omelet med blækspruttearme, lidt grøntsager og stegte nudler i - man undrer sig lidt over det lille udvalg efter at have været blevet overvældet af mængden af boder, som gav en tæt og oplevelsesrig engergi i de små gader. En oplevelse som var magen til de loppemarkeder og andre temporære begivenheder da jeg besøgte i Kyoto samt andre anledninger i Tokyo. Men gennemgående var her en lystig feststemning, påvirket af en god mængde sake, formoder jeg. Da det endelige optog skulle afvikles blev gaderne totalt oversvømmet med mennesker som alle ville opleve ritet. Paradoksalt nok var afspærringerne så brutale og store, at man knap kunne se igennem gitteret rejst op i 1½ mands højde, hvilket gjorde det krop umuligt at stå i 6. række af mennesker og se noget som helst. Tilskuer begyndte at kravle op på tage, biler, automater og facadernes små udhæng, for at få en smule udkig. Ligeledes steg forventningens glæde, men også et mærkværdigt skift i atmosfæren, som jeg havde svært at afkode, idet der både var glædefuldt med børnefamilier og ældre til stede, samt lettere aggressiv opilendhed med det store politiopbud overfor berusede letafklædte mænd; klædt kun i en underbuks vi kender fra sumobryderne samt bandana-hoved tørklæde. Procesionen startede og i fronten blev der båret et hav af tændte papirlampe, efterfulgt af en stor dyb tromme, en enkelt fløjtenist og lille bækken, der udgjorde ensemblet, spillende karakteristisk japansk rituel musik. Herefter kom så skaren af mennesker, som alle skiftedes til at bære det tunge guldbelagte skrin. Trykket på atmosfæren var nu eksploderet, folk jublede, brølede og skreg i bølger, men jeg kunne ikke se hvad som forgik, før optoget kom forbi. Alle ville se hele forløbet af optoget, som udløste en en mindre folkevandring op langs fortovet i takt med processionen - et totalt kaos af massende mennesker på det lille afspærrede fortov syntes lidt vorldsomt. Ikke umiddelbart et sted for børnefamilier og ældre. Men tiltrods at det gik hektisk for sig var alle alligevel glade og muntre. Derudover afsløredes årsagen til det store politiopbud, da det viste sig at alle de unge mænd, som har drukket hele dagen, nu kampklare alle forsøgte at hoppe indover hegnet, løbe forbi politiet for at deltage i processionen - som gjorde sig store anstregelser for at stoppe disse tilnærmelser, og enkelte gange udløste mindre slagsmål. Det virkede let absurd, men det må være en gammel tradition, at skulle springe ind over hegnet, fordi denne aktivitet overtog næsten opmærksomheden for hele processionen. Opmuntret og tiljublet af tilskuerne, forkom det som et slags ritual i sig selv, at skulle klare sig igennem politiets fordringsløb og ind til skrinet. En leg som måske gav de unge en anledning til at være lidt uromagsagtig en enkelt aften.
Efter denne mærkværdige og oplevelsesrige begivenhed, blev jeg og de venner jeg var sammen med, inviteret indenfor hos en familie, idet vi kendte én af familien. De havde fejret hele dagen med mad og drikke hvor alle venner, naboer og familie var tilstede. Det var virkelig sjovt at opleve, hvorledes de samlet, i alle generationer, deltog i selskablighederne i høj stemning og generøsitet. Endnu en oplevelse hvor man føler sig priviligeret over at være tilskuer og medpart i en anden kulturs ritaler og traditioner.

endelig kritik og éndagstur til Nagoya

2007-06-06T20:34:00.000+09:00

Designkurset er nu overstået - det har været nogle travle uger, men jeg er tilfreds med projektets forløsning og endvidere kan jeg være glad for den flydende fremlægning og efterfølgende gode kritik jeg modtog fra samtlige professorer, som kritikerer, var tilstede ved denne endelige evaluering. Jeg må indrømme at jeg undervejs ikke har været tilfreds med kursets forløb ej heller med mellem-kritikkerne. Dels er der ofte en manglende kommunikation samt diskussion, som skyldes to ting; de japanske censorers engelske sprogfærdigheder og dernæst japansk indirekte, ja på grænsen til, talen udenom eller helt udelade at kommentere - hvilket opleves ekstremt frustrerende - især når man har brug for noget modstand og nye indskud og ideer for at komme videre. Sidst er professorernes små "powernaps" ganske almindeligt (og accepteret eller ignoreret), hvilket er utænkeligt omend ikke pinligt i en dansk kontekst. Men man må lade være med at tage sådanne "uheld" personligt, for det er blot en del af deres arbejdskultur, som kan virke fornærmende på os udlændinge, men er en uundgåelig bivirkning af lange arbejdsdage.
Jeg må dog sige at ved de gange hvor min professor, Tsukamoto, var gæstekritiker, gik det mest konstruktivt for sig, med skarpere spørgsmål og mere udbytte, hvilket er positivt når jeg tænker på næste års Master design projekt og de samtaler jeg håber på at opbygge.
I projektforløbet har jeg desuden siddet alene med projektet uden bordsamtaler med lærere eller diskussioner med andre medstuderende, som jo er gængs på KA. Eftersom jeg var den eneste fra mit Lab som tog kurset - dog har det været meningen at vi, nogle udvekslingsstuderende, skulle give kritik til hinanden, men dette blev aldrig rigtig til noget. Derfor alt i alt en anderledes, frustrerende, på sin vis lærerig erfaring, som har tydeliggjort nogle processer og arbejdsmetoder for mig.
Efter kritikerne blev jeg tilspurgt af Prof. Yagi om at jeg ville arbejde på nogle visualiseringer til et konkurrence projekt over weekenden. Det var jeg naturligvis klar på selvom en pause havde været lige i øjet. Men en ære at få sådan en opgave, og jeg arbejdede weekenden over, hvorefter jeg blev inviteret med til konkurrence-møde med et af japans største entreprenørfirma Nikken Sekkei i Nagoya (1½ time i Shinkansen fra Tokyo).
Mandag morgen tog Yagi 3 andre japanske studerende som er på projektet og jeg afsted til Nagoya, og efter 4 timers langt møde, havde jeg efterfølengde mulighed for at gå rundt på opdagelse i Nagoya for derefter at tage hjem til Tokyo igen om aftenen.

Nagoya er meget anderledes i bystruktur og stemning, idet byen var hardt ramt under 2. verdenskrig, har man kunne indføre en ny byplanlægning som tager udgangspunkt i vestlig paradigmer i gridstrukturen samt brede boulevarder og meget grønt; små parker, træer langs vejen osv.

Nagoya havde også smarte arkitektdesignet butikker og i det hele taget en langt mere europæisk stemning over sig, med fortovscaféer på de brede fortov, en atmosfære jeg fandt behagelig og velfungerende. Men man kan ikke komme udenom at der ikke er så meget at se i byen og virker næppe som en by jeg skal tilbage til.

travlt på skolen

2007-05-25T09:09:00.000+09:00

Med 7 dage til endelig kritik i et design kursus, har jeg travlt for tiden. Det er ikke helt nemt at projektere uden løbende samtaler med en lærer, idet kurset er styret af gæstekritikkere, hvorfor jeg har været om end ikke furstreret så lidt ensom - men det går den rigtige vej. Jeg skal lige nævne, at selvom det er et større projekt, er der her tale om et kursus på 1½ måneds varighed, derfor mærkant anderledes organiserede og prioriteret end på KA. Efter 1. juni får jeg travlt med 4 andre kurser, som jeg håber bliver spændende, kurser som løber frem til slutningen af Juli.

Derudover fik jeg i søndags set en arkitekturudstilling om observatøren, historikeren samt arkitekten Terunobu Fujimori.

Udstilling, der i øvrigt er et fint modstykke til foregående indlæg om nægtelse af kontekst, tegner Fujimori arkitektur af stærk rustik karakter som søger at gentænke forholdet mellem arkitektur og lokaliteten, stedet ressourcer i naturen.
Dette manifesterer sig både i materialevalg og formgivning. Det udfordrer han med en god portion avantgardisme, der endvidere til tider synes futuristisk, mener jeg, genererer et spændende, legende, stoflig men også et noget rodet og barnagtigt udtryk.
Det fremgik tydeligt i udstillingen i hvor høj grad Fujimori er optaget af lokale materialers egenskaber. Her hvor udstillingen udmærkede særligt sig med mange 1:1 'mug-ups' af forskelligartet træsorter, sten, strå, jord samt kalkning og bearbejdnings teknikker.
Ydermere viste udstilling en anden side af Fujimori (professor ved Tokyo University, Department of Human and Society).

Medstifter af en lille gruppe kaldet 'ROJO Society', der i de sidste 30 år, har foretaget observationer, by-vandringer, registreringer. For at opdage særheder i byerne, på landet og hvorsom helst i Japan - fænomener, som afbilder den japanske mentalitet, historie, minder, levet-liv osv.
Fantastik inspirerende med de mange og ofte humoristiske observeringer, der fanger små detaljer og mærkværdigheder, som eksisterer allesteds om man bare går rundt i byen med åbnede øjne.

dansk forelæsning

2007-05-15T21:40:00.000+09:00

I fredags holdt Bjarke Ingels fra BIG (forhenværende PLOT) forelæsning på min skole. Man kan forstille sig hvor overrasket jeg blev efter at have fundet ud af at en dansker skulle forelæse på skole, og dertil være 1 af 16, i en netop åbnet udstilling omhandlende nye retninger i arkitektur og unge bemærkelsesværdige tegnestuer.
Forelæsningen var spændende, og som det var med PLOT, formår Bjarke Ingels virkelig at sælge sine mange modige, innovative, let forståelige og veldesignet men også poppet projekter. Dog er det tendensen verden over med pompøs ikonografisk "pop" arkitektur. Bygninger med stærk identitet og generøsitet på bekostning af historicitet eller forståelse og bearbejdelse med stedets kontekst.
Det sidstnævnte affejede Bjarke Ingels fuldkommen i forelæsningen, ved at erklære "nobody gives a shit about context anymore" (og jeg håber at huske ordne nogenlunde korrekt). Uden forlegenhed kunne han derfor fortælle hvordan de genbruger skrinlagte projekter som genforslag og til gennemførelse andre steder i verden. I denne sammenhæng kan jeg blandt andet nævne SuperHarbor nu omdøbt til Red Star Harbor til gennemførelse i Kina, People's building Shanghai (se billede) - et tre gange forstørret projektforslag af et lejeligheds punkthus til Malmø. Samt ikke mindst Odense Aqua Center som tidligere hed Aalborg Aqua Center, og ikke at glemme Randers Aqua Center.

Denne benægtelse af konteksten, som alle arkitektstuderende er blevet dunket i hovedet med om og om igen under uddannelsen, ser jeg egentligt som et naturlig konsekvens af en øget globalisering, samt en stadig accelerering og deraf nødvendig forøget hastighed, hvormed vi i mindre grad bearbejder, dvæler og omgås tingene i forhold til tradition, historie osv - derved tager hverken bygherre eller brugeren notering af kontekstens betydning med det byggede, men snarere fokuserer på arkitekturens image, generøsitet og merværdi.
Selvom ovenstående synes kritisk, er jeg nu faktisk positiv for en sådan vurdering - ja, jeg syntes Bjarke Ingels' har en pointe. Konteksten kan hos nogle arkitekter bruges som katalysator og hjælper til at et projekts udvikling og udformning - dette er fint.
Men har man et godt design, som er blevet afvist, hvorfor så ikke aktivt forsøge at finde en alternativ bygherre til at realisere projektet. Dette er nu lykkedes BIG med i hvertfald de tre projekter nævnt for oven, hvilket syntes som en forretningsmæssig fornuftig og forudgribende virksonhed. På samme linje udarbejdede BIG projektet om 5000 boliger til Københavns kommune, alt imens Ritt Bjerregaard i valgiver proklamerede flere billige københavnerboliger. Som Bjarke Ingels fortalte indsendte BIG uopfordret projektforslaget om Boliger på Kløvermarken sammen med en bunke røde roser til overborgmesterens kontor i rådhuset. Resultatet er at projektet nu ved at blive gennemført - dog under en laaang proces - i lille København, hvor der ikke skal meget til før man har 25.000 underskrifter imod sig.
Alt i alt er BIG en rigtig interessant, stort tænkende (BIG), innovativ, trendy og rigtig aktiv tegnstue, som med Bjarke Ingels' karisma og kodhed, sætter tegnestuen sig i øjeblikket fast på verdenens arkitekturscene. Det er eksempelvis et af de få danske tegnestuer mine japanske medstuderende kender godt til.

pudsighed og danskaften

2007-05-08T19:16:00.000+09:00

Foråret erstattes nu i stigende grad af sommervarmen. Den sidste uges tid har været sol og 22-28 grader, hvilket er fantastisk dejligt, men gør mig en smule ængstelig for hvilken varme sommeren vil byde på... Efter sigende skulle det blive ret ulideligt i juli og august. Heldigvis er stort set alle japanske rum udstyret med seriøs air-conditioner, så man finder vel ly indendørs.
Et pudsig lille problem i denne forbindelse, er opstået da jeg er løbet tør for deodorant. Det har vist sig at der er ikke findes noget japansk marked for herreparfume og "ordentlige" deodoranter. Jeg ved ikke om japanske mænd ikke sveder, ikke lugter (det synes nu at være tilfældet) eller bruges cremer og andre midler.
Det har altså ikke været muligt at finde efter at jeg har været rundt i byens største department stores og kosmetik butikker. Det viser sig at jeg er ikke den eneste med dette problem, men alle udlandske venner har på samme måde været forvirret. Løsningen er blevet at der nu er bestilt ét styk Acqua de Gio Armani fra USA via internettet - som nu bliver fløjet til tværs stillehavet til Tokyo, så jeg fortsat kan lugte godt sommeren over. Pyha.
I weekenden var afdeling 7 fra KA i Tokyo som sidste stop på deres japans-studietur, hvor jeg fik mulighed for at blive stimuleret af dansk (skandinavisk) jargon og glæde.

update: kun 4 dage efter bestilling, har jeg nu modtaget en pakke fra USA - "problem solved" til 133,5kr (det er jo faktisk billigt) - god bless america og global internetshopping.

udklædningsritualet

2007-05-01T00:45:00.000+09:00

Harajuku pigernes udklægning synes at være en del af udklædningstraditionen i linie med de fine geisherpiger fra Kyoto.

seminaret

2007-04-25T10:24:00.000+09:00

Med LAB'et havde vi forleden den ugentlige seminar, hvor vi på byvandring, faktisk besøgte samme nyåbnede steder i Roppongi - Tokyo Midtown, National Arts Museum, og Ando's Museum (se sidste blogentry). Efterfølgende afholdt vi seminar på Gallery MA, hvor vores udstilling stadig står, med mad og drikke, for at hilse velkommen til tre nye bachelorer som netop er tilkommet.
Først havde vi (eller de) diskussion om dagens oplevelser, og om hvorvidt sådanne byudviklinger er bæredygtige og gode. På japansk var det svært at følge med, selvom jeg kunne fornemme attituden og anticipere meningerne, føltes det nu alligevel frustrerende endnu engang at være udenfor i relevante diskussioner.

Derfor satte Tokyo Rollercoaster ind (frustrationernes rutscheture), hvor man føler sig temmelig fejlplaceret i et opak samfund og et sprog man ikke forstår. Kort efter denne tvivl blev jeg udspurgt og konversationen skiftede over i engelsk, hvor jeg fik mulighed for at fremmebringe min overvejelse, samt diskutere med sensei og mest de to andre udvekslingsstuderende; Elsa og Steve, omkring nutidens byudviklings faldgrupper og problemer. Tokyo Rollercoaster syntes som en regel, at styrte nedad for hurtigt at komme op igen...
Alt i alt på mange måder en hyggelig aften, og jeg benyttede da også denne udelukkelsens mulighed under de japanske diskussioner til at læse - og det virkede rigtig godt, for man kan nemt holde et uigenkendeligt sprog ude fra koncentrationen, og derved har man ikke følelsen af at spilde sin tid.

Lige nu er der ikke tid til at opridse problematikkerne ved bydelsudviklinger som Tokyo Midtown. Men det skal jeg havde skrevet en artikel - blogentry om - for det er en højst relevant diskussion som trods sine forskelligartethed verden over er universel.

Tilsidst samme aften var det de tre nye bachelorers tur til at præsentere sig selv og frembringe deres valgte thesis-emne for hele holdet og sensei. Dukke-teatret kom til at være ramme herfor - i spotlight og med en flok grinene elever og lærer - har det nok været en ubehagelig omgang for dem - men alt foregår nu på et venlig ment, let og informel omgangstone som de nye lige skal have vænnet sig til.
Men således nåede én kun at nævne sin overskrift på ønsket thesisopgave før Tsukamoto fik sagt 'nej det var en dårligt emne'. Heldigvis havde han en backup plan som blev accepteret.

tiden flyver afsted

2007-04-17T12:33:00.000+09:00

Det har ikke været muligt at nå at fortælle mere om Kyoto lige nu. Jeg kan blot sige at det var en så stor oplevelse at det er svært at vælge ud. Jeg vil bestræbe mig på at få skrevet små artikler eller udplukke særlige oplevelser i kommende tid.

I weekenden fik jeg set det nyåbnede kæmpe kontor-, underholdnings og hotelkompleks - Tokyo Midtown (den blå tekst er link, så man kan besøge de respektive websider) af Kengo Kuma & Associates, samt 21-21 Museum af Tadao Ando. Det viste sig at Ando-san gav forelæsning samtidig med mit besøg, så jeg fik efterfølgende en signeret Ando bog omhandlende Museets tilblivelse, uhlala. Problematisk med Ando's bygninger og museumsudstillinger værende særligheden og oplevelsesmætheden i arkitekturen så stor, hvilket giver mindre fokus på det udstillede. Men jeg bliver nødt til at komme igen og se nærmer efter, da der var virkelig mange mennesker denne lørdag.

Efterfølgende forbi endnu et helt nyåbnet museum, få hundrede meter derfra af Kisho Kurokawa: National Art Museum. Det interessante ved arkitekturen her, er den dobbeltkrumme facade, der får bygningen til at virke lille udefra, men idet man træder ind i den store foyer, er rummet enormt, flot og fremtidsagtig. (En effekt jeg tror Kurokawa altid har stræbt efter - med Metabolisme i 60-70'erne osv).
Jeg nåede aldrig ind til udstillingssalene - næste gang, snart.

Derudover arbejder jeg nu på en ny opgave på skolen i kurset; Architectural Design Studio, hvor vi individuelt, skal tegne et kompleks til Universitets campus - der skal fremme kontakt- og relationen mellem TiTech og nær-nabolaget.
Det bliver godt at skulle arbejde med et nyt projekt, som løber frem til 1. Juni. Herefter kommer der til at være mange nye kurser frem til August. Så tiden kommer til at gå hurtig den kommende tid.

kyoto - i kontakt med zen og historisk Japan

2007-04-09T23:22:00.000+09:00

Langsom bearbejdelse af oplevelserne, men der er så mange indtryk at vælge i mellem (med 2.005 billeder efter første sortering)
Jeg tror ikke en dagbogform bliver særlig egnet, men derimod vil jeg skrive og vise om forskellige indtryk og oplevelser.

Derudover starter det nye skole semester i denne uge. 8.semester!
Jeg ser frem til at få noget at rive i, og at jeg i dette semester formår at finde mig bedre tilrette og følelsen af at have en plads i det daglige arbejde.

nola house

2007-04-09T12:16:00.000+09:00

Efter en hurtig trods lang tur til Sendai, 8 timer i bil, er her lidt indtryk fra de arkitektoniske oplevelser.
Atelier Bow-wows seneste færdige projekt "Nola House" var hovedformålet for turen. Idet Nosaku (lige færdiggjort masterstuderende og nu PhD'er fra mit LAB) har været byggeansvarlig på dette projekt, havde han inviteret LAB'et op forbi for at se resultatet, hvorefter han og to andre studrende skulle anlægge husets køkkenhave! - Et led i projektet som Nosaku havde sparet væk i byggeomkostningerne, for istedet selv at gøre dette for bygherren. Værsgo! Det ser man nok ikke lige så mange gange hjemme i DK.
Først at en studerende er byggeansvarlig - selvfølgelig repræsentant for Tsukamoto og deraf Bow-wow. Arbejdende gratis. Men indlysende en meget værdifuld erfaring at gøre sig så tidligt i sin karriere.

Huset, designet til en lille ung familie med et 1½ årigt pigebarn, var et meget kompakt og lille. Men af de åbne rumrelationer, husets bevægelsesflow og organisering af funktioner samt værelser virkede huset helt overraskende meget rumligt og dynamisk. Derudover det karakteristiske tag med to lanterner, hvor de synlige sillebens trætagspær følger- og emfaserer de variede lofthøjder, giver huset et unikt vertikal dynamisk rumlighed.
Det eneste jeg undrede mig over, er at huset er virkelig farligt for børn - specielt 1½ årige barn, som virkelig nemt kan komme galt afsted alle steder. Det er ret typisk japansk moderne byggetradition, har jeg lagt mærke til, at have interiorløsninger som man ikke ville se eller komme afsted med i europa. Nu kender jeg ikke direkte lovgivningen, men det er nogle gange tankevækkende.

soldans

2007-04-07T22:09:00.000+09:00

I morgen går turen én enkelt dag til Sendai (nord-østlige Japan). Her skal jeg sammen med LAB'et altså mine medstuderende se Atelier Bow-wow's nyeste design - Nola House.
Op i morgen kl 05, mødes på skolen, hvorfra vi kører i bil sammen nordpå, og hjem igen samme aften. Selvfølgelig går turen også forbi Toyo Ito's Sendai Mediatheque Centre, som jeg ser meget frem til at se. Kyoto opdate må lige vente en smule.

hjemme igen!?!

2007-04-03T22:46:00.000+09:00

Efter en rigtig dejlig og oplevelsesrig tur med Mor & Malte er jeg lige kommet ind af døren fra Kyoto. 2½ time fra Kyoto til Aobodai - Det er da hurtigt.
Efter en dejlig lang nats søvn skal jeg skrive mere om turen snarest - med over 2.000 billeder på 16 dage, er der lidt at sortere i og indtryk at holde rede på.

familiebesøg

2007-03-13T23:23:00.000+09:00

Som nogen ved har jeg Anne og Malte på besøg for tiden. Det virkelig hyggeligt, og vi turister rundt i Tokyo og ser (for mig også genset) en masse steder, spiser godt og prøvet alt det gode...
Vi tager til Takainyama (temple bjerglandsby) på lørdag morgen, 2 overnatninger i bjergene, og derfra videre til Kyoto, hvor vi skal være 16 dage. Kyoto som udgangspunkt, skal vi også tage små én dags ture rundt i nærområderne og se templer, museer, prøve Onsen (varmekildebade) hvad eller vi finder på.
Jeg er tilbage i Tokyo d. 03 april.
Indtil til da ved jeg ikke om jeg får mulighed for at opdatere og blogge denne side - det kommer an på hvor moderne Kyoto Ryokans er blevet.
Kirsebærtræerne er lige ved at springe ud, og det skal blive fantastisk at komme lidt ud af byen og se andre sider af Japan.

udstilling på onsdag

2007-03-05T00:15:00.000+09:00

Med Atelier Bow-wows udstillingen lige om hjørnet, arbejder vi alle hårdt på at få den klar til den private ferniseringåbning på onsdag, hvor blandt andre Kazuyo Sejima, Toyo Ito og flere kendte japanske som udenlandske arkteiter vil deltage. Det bliver en sjov oplevelse.
Det ser ud til at blive en god og spændendeudstilling med mange af tegnestuens projekter som viser omfanget af Atelier Bow-wows arbejder de senste 10 år. Ydermere vil der er alle modeller i skala 1:20, beboet og virkelig flot detaljeret - modelarbejde vi alle har blødt og svedt for de senste 4-5 uger.

Hele LAB'et (afdelingen) har været engagereret i udstillingen - selv Master studerende og Bachelor studerende som nu er færdige arbejde stadig for deres sensei's udstilling. Derudover assistance fra praktikanter og hjælpere, venner og forskellige ukendte som har lavet meget slavearbejde. Sidst har Atelier Bow-wow folk og udlandske praktikanter hjulpet til fra Bow-wow, samt Kajima (Bow-wows anden halvdel) 's LAB fra andet universitet været ansvarlig for nogle modeller.
Men det er helt klart Master 1 studerende fra mit hold, tildelt ansvaret, har trukket det store slæb. Først ved at gentegne samtlige huse i perspektivisk snit i 1:50 - detaljetegninger samt interior materialiteter til den nye bogudgivelse med udgivelsesdag samtidig med udstillingen. Endvidere stået for planlægningen, forberedelser og gennemførelse af udstillingen - lige fra regnskab, modelarbejded til invitationslisten.
Vi har de sidste dage bygget en 1:1 dukketeater, som fylder hele det ene store rum i Gallery MA - her vil der blive opført dukketeater et led i Bow-wows mærkesag i arkitektur udgivelser - om Micro Public Spaces, hvor projektet er i forlængelse heraf og handler rum, aktivitet samt kontakt og menneskelig adfærd igennem arkitektur. Dette projekt har master 1 studerende også designet efter instrukser fra Tsukamoto naturligvis.

afgængerne

2007-02-24T18:57:00.000+09:00

Som semesteret er ved at slutte, har her den sidste tid været mange interessante begivenheder på skolen - bachelorerne afslutter deres projekter i denne weekend, og Master studerende har i torsdags præsenteret deres projekter. Herved har den sidste tid været præget af stress, hårdt arbejde og meget lidt søvn for mange studerende. Det har været spændende at følge de tre ”afgængere” i min afdeling, hvor de to valgte at skrive skriftlig thesis, og sidste tegnet et projekt. Jeg er blevet fortalt at TiT, i Japan, er anerkendt for studerendes thesiser, hvorfor der er høje krav herfor. Et af emnerne valgt for thesis var sportsanlæg eller sportsaktiviteter i Tokyo – hvor en gennemarbejdet afhandling kortlægger hvilke typer udendørs sportsanlæg, spredt ud over Tokyo urbane landskab og hvordan disse rekreationelle aktiviteter benytter små overskudsarealer i byen, placerer sig derved i mellem huse, ved siden af motorvejsanlæg, på taget af bygninger, i baggården, og hvor ellers i denne tætte by eksisterer den mindste smule plads.

Denne thesis’ optik på byen er i ånden af Atelier Bow-wow’s kendte bogudgivelser ’Pet-Architecture’ og ’Made in Tokyo’, hvor de kortlægger og katalogiserer bymæssige fænomener - ikke arkitektonisk intentionelt, men hvad som er et biprodukt af Tokyo og derfor regionalt unikt og kun ses her – Her omhandler Pet-architecture en undersøgelse om minihuse som okkuperer hjørner, gavle og minimale overskudsarealer i byen - huse som vel kan beskrives som værende ikke-menneskelig størrelser men kældedyrs skala. Det som er sjovt i denne sammenhæng er det nytænkende i denne måde at kigge på byen, idet at acceptere ikke-arkitektur som en ligeværdig medspiller for en nuanceret urban forståelse for helheden og sammenhængene i byen. Den anden thesis fra mit LAB omhandlede vinduets betydning i arkitektur og er en katalogisering af brugen af vinduet i Europæisk-, Amerikansk- og Japansk arkitekturtradition. Jeg forstod aldrig helt præcist målet hermed, og endvidere hvordan denne indsamlede viden kan blive konkluderende eller reflekterende – og om det overhoved er et krav i skriftlige rapporter.
Alle Master studerende startede i sommer med undersøgelser, registreringer og dataindsamling - research - og først fra midten af december skiftede nogle til designforslag. Således handlede den sidste masterstuderendes, Yoshida’s opgave om Tokyos madmarkeder med udgangspunkt i Tsukiji fiskemarket - som jeg også har arbejdet med i forbindelse med workshop i november. Kun lige under 2 måneder havde han til at tegne projektet, et kæmpe område samt kæmpe program, og det virkede som en for stor mundfuld for én studerende på 2 måneder. Men det er en tradition at alle studerende fra afdelingen hjælper til med færdiggørelse i højere eller mindre grad. På denne måde får alle studerende hjælp til deres afgangsprojekt, og når det bliver næste års tur kan de forvente den samme hjælp - på sin vis er det en rigtig god ordning. For eksempel havde masterstuderende på andre afdelinger 6 – 8 personer hjælpende til i døgndrift i 2-3 uger. Men så er der også faldgrupper som når afdelingens professor skal lave en stor udstilling og alle studerende er involverede og travle. Derfor fik Yoshida ikke den samme assistance som forventet kun få hjælpere de sidste dage, og han måtte arbejde virkelig hårdt – idet niveauet for præsentationsmaterialet af samme årsag er øget. Han klarede det med et rimelig fint resultat. Jeg tror at alle studerende klarede sig igennem, selvom efter min mening, nogle af projekterne var af tvivlsom standard – men der kan være flere lag i bedømmelsen jeg ikke er opmærksom på.
Ellers har den sidste uges tid stået på modelarbejde og printning (manuelt) workshop-bogen jeg har været ansvarlig for.

italiensk gangster og japansk litteratur

2007-02-16T10:39:00.000+09:00

I weekenden mens jeg lå i dynerne, fik jeg endeligt for første gang set alle tre Godfathers - 10 timers fantatisk episk drama med bl.a. Marlon Brando, Al Pacino, Robert Duvall og Robert DeNiro. Det var på højetide jeg fik set filmene og mine tanker har konstant vendt tilbage til historien om Corleone siden hen. Hvorfor at jeg har spist italiensk de sidste 3 dage tager sig ud som et mindre mysterium...
Derudover vil jeg lige nævne en rigtig god japansk forfatter - Yukio Mishima. Jeg læser for tiden en samling af noveller 'Acts of Worship' oversat og genudgivet en generation efter at Mishima-san værende én af japans berømteste samtidsforfatter skulle med en lille gruppe indtage forsvarets hovedkvarter for at udsige en bekendtgørelse og derefter begå fælles Hara-kiri - rituel selvmord med sværd og dertil halshugning. Hvad får en ellers succesfuld forfatter, i en moderne tid, til at begå sådan en handling og derved at efterlade en kone og to børn? Derfor er det spændende at læse hans litteratur som i den grad afbilder nogle af de japanske mentalitetstræk og unikke særheder som virker så mystisk, fremmedartet og uforståelige på mig her omgivet og konfronteret hver dag.
Mishima skriver rigtig godt, og kan skildre situationer, omgivelser og karaktere med sådan præcision og lethed jeg ikke har oplevet før. Jeg faldt over Mishima i boghandlen i Aoyama, som jeg besøgte for at se Manga Pod bogreolen, vi skulle lave som model til udstillingen. Med Acts of Worship - hvor Mishima's biografi solgte mig - fandt jeg en anden bog en nyudgivelse af Christopher Ross "Mishima's Sword" som skal prøve at tilnærme sig forfatteren og det sind som begik barbarisk? hara-kiri. Måske kan jeg komme tættere på at forstå lidt mere af hvad japansk er igennem litteratur som en ekstra krydderi i min dagligdag i Tokyo.

søvnløs i Tokyo

2007-02-12T15:07:00.000+09:00

Det har været en rigtig hyggelig tid med Frede og Lasse i byen. Vi havde mange mindeværdige oplevelser og gode stunder. Et af højdepunkterne var tirsdag på isakaya-restaurant i Roppongi, et lille intim sted, hvor man kunne sidde 12 personer rundt om kokkens store L-formede stegeplade. Her blev fest-stemningen skudt i gang, da Lasse for knækket socialkoden, ved at foreslå saké shots til os og til en ældre hyggelig morfor-mand som var i selskab med sine to børn. Således blev de nationale grænser brudt ned godt i takt med at alle fik mere indenbords, endte vi med fællesskål og højt humør, samt pigerne (skal man måske sige damer) kom hen for at snakke med de 4 danske unge drenge – som jo ser mindst 30 år ud i deres øjne. På denne måde fik Frede en bæjler som meget charmerende aede de rigtige steder så direkte at selv Fred-the-Great panikkede en smule. Uanede om at jeg skulle stå for tur, kom jeg så godt jeg kunne Fred til undsætning – jeg blev dog reddet af klokken, for ikke lang tid derefter ville vi gerne videre. Efter at have været forbi Motown – soulklub, et virkelig dårlig sted fuld af businessmænd, ludere og ludere vi fandt ud af var ”she-males” samt dårlig musik, røg vi herefter på Vanilla-klub – Det blev til sjov nat på klub med pigerne budt op til dans...
Det var vores eneste festaften, idet jeg var nødt til at få arbejdet på mit projekt og derfor ikke kunne blive ude til tidlig morgen. Men vi havde nogle gode dage på gode restauranter og shopping i Shimokitazawa. Desværre skulle jeg ligge søvnløs 2 dage i træk (lige hvad der ikke måtte ske) onsdag og torsdag, hvorfor jeg på præsentationsdagen, fredag, var totalt udmattet og en forkølelse lurede – med ondt i kroppen, hovedpine og alle de dejlige influenzasymptomer. Projektet fik jeg gjort færdigt torsdag og fredag morgen lige på minuttet, og resultatet blev godt modtaget. Jeg selv er godt tilfreds taget i betragtning af hvor hurtig og konsekvent jeg var nødt til at tage designbeslutningerne – en god øvelse.
Fredag var sidste aften med drengene og efter at jeg var taget hjem for at tage en lur, mødtes jeg dem - vi havde en hyggelig farvel aften på café og derefter på vandpibe bar – desværre var jeg syg, og kunne ikke fejre den sidste aften ud med dem. Men det var åh-så godt at have de to herover.
Tak for besøget drenge!

Forkølelsen har ædt min weekend, dog trodsede jeg den lørdag, hvor jeg var til farewell middag for Carlo (Zürich) og Andrea (Berlin), som har arbejdet for Atelier Bow-wow, og jeg har haft det sjovt med. Jeg var dog rimelig rådden, dog glad for at være med til at sige farvel – igen er det lidt trist med venner som kommer og går lige hurtigt. Jeg ved ikke om jeg vender mig til det, for det er skizafrent – til gengæld skal jeg på europaturné når jeg kommer hjem.

drengene er kommet

2007-02-05T11:06:00.000+09:00

Så kom endelig besøget, som var først annonceret før jeg kom herover, og som jeg har glædet mig til i lang tid. Lasse Surbasse og Fred kom igår efter en uges skikonference i Syd Korea - og de vil være her ugen ud i Tokyo - alt for kort tid desværre.
Sidste uges prøve i Japansk gik ikke godt men Elsa og jeg fik færdiggjort modellerne til udstillingen, og jeg skal i denne uge færdiggøre Shinohara projektet til fredag, som skrevet desværre dobbeltbejler med besøget. Men jeg håber det skal gå, og jeg får tid til at se dem hver dag.
Her er billeder fra en solrig dejlig søndag, hvor vi besøgte Harajuku park for at se bands og elvisdansere, samt nyde solens D-vitaminer. Om aftenen spiste vi på en lækker fiskerestaurant og mødtes med Ditlev på Micro-bar i Shibuya - indtil sidste tog...

slutning på semesteret

2007-01-28T20:43:00.000+09:00

En ny uge er gået og skægget er vokset ud igen... – tror skægget bliver.
Der er travlt på skolen, hvor vi laver udstillings modeller i 1:20 til Atelier Bow Wow’s store udstilling i marts. Elsa og jeg laver ”Manga Pod” og ” Jumbo Origamic Arch Orange” – dette er en stor tålmodigheds test og øvelse i præcision og koncentration. Jeg har aldrig været snild på fingrespidserne, og det startede da også rigtig dårligt, men efter nogle dage har vi udviklet forskellige teknikker samt fundet det rigtige papir, så nu tror jeg vi har origamien under kontrol. Hvert forsøg tager mellem 1-2 timer, men er på det sidste er vi blevet mere rutinerede, så nu klarer vi det på omkring 1 time. Den mindste lille afvigelse i foldet og man kan starte forfra. Derudover er foldene meget tæt på hinanden og fold sammenslutningerne skal være med præcision og stor skarphed for ikke at se klodset ud.

I kommende uge skal vi færdiggøre vores modeller og jeg har derudover prøver i Japansk, engelsk og arkitektur historie. Dertil skal jeg forsøge at blive færdig med Shinohara projektet inden Lasse og Frede kommer på besøg mellem d. 04- 09 februar, for projektet skal være klart d. 09 – rigtig ærgerligt sammenfald, for jeg vil gerne have så meget tid med drengene som muligt – og jeg glæder mig til at se dem!
Efter d. 09 skal jeg hjælpe til på de andre modeller og hvorefter udstillingen skal installeres med åbning d. 08 marts. Det bliver en travl men forhåbentlig sjov kommende periode.
Mor og Malte kommer d. 11 marts, og der har jeg fri fra skolen til at rejse med dem 2 uger til Kyoto og derfra turer rundt omkring i Japan. Hvor jeg glæder mig til det.
Alt sammen betyder at første semester meget snart er overstået, foråret er på vej, og tiden løber derudaf.

barberingen...

2007-01-22T00:00:00.000+09:00

Jeg kan næsten ikke huske sidste gang jeg var glatbarberet og jeg skar ikke mig selv alt for meget endda. Efter at haft nykøbt barbergrej liggende i 3-4 uger i skabet, tog jeg springet.
Kan det være den japans mangel på skæggede mænd som smitter af på mig? Vil jeg ikke skille mig ud og derfor tage skægget af? - det bliver nok svært at blænde ind lige meget hvordan jeg prøver...
Men det føles faktisk meget godt - som om huden ånder.
Hvad siger mine læsere, skal skægget tilbage eller forsvinde?

Dette skal ses som en håndsrækning ud til alle jer, mine famile, venner og bekendte, som læser med i højere eller mindre grad. Skriv gerne kommentare, hilsener og spørgsmål. Det er altid dejligt med lidt feedback.
Hav en fortsat dejlig søndag.

nytårsbesøg fra Lal.

2007-01-20T12:46:00.000+09:00

I den sidste tid har jeg (og Ditlev) dejligt besøg af Lasse, som har været her 12 dage. Grundet at jeg jo bor et godt stykke ude fra byen, og derudover ikke må have overnattende gæster, installerede vi Lasse på Ditlevs gulv og senere på hostel nær ved.
Vi nåede en weekends skitur til Naeba - hvor vi lejede en bil og kørte derop tidlig Lørdag. Udlejning af alt skigrej, hotelværelse - en god pakkeløsning som Ditlev ville have sagt det.
Desværre var vi ret uheldige med vejret, idet første dag stod på regn og snestorm. Næste morgen startede fantastisk med sol og klart vejr, men før vi havde fået spist stor morgenbuffét mad (en mængde og tempo, hvilket jeg tror chokerede vores franske medrejsende Guillaume en del) - og før vi fik snowboard og udstyr installeret, sneede og blæste det igen, som henover froskost havde udviklet sig til storm, hvorvor samtlige lifter blev lukket ved 2tiden. Viflyste vores sidste overnatning og drog tilbage til Tokyo søndag eftermiddag.
Det var sjovt at prøve snowboard igen - efter 3 års ufrivillig pause, dog samtidig en vanvittig dyr fornøjelse, så jeg tror ikke jeg tager på ski her i Japan lige foreløbigt.
Ellers nød jeg Lasses selskab oftest muligt, og vi havde nogle hyggelige dage os to sammen i Tokyo. Sidste fredag blev det også til en herre -bytur, hvor vi mødte min israelske rasta ven Isreal (ja det hedder han). Sammen med sin japanske ven, tog de os med på Air Club - fedt sted med god musik og god stemning.
Og sidst, som allerede posted, nåede vi at have en dejlig solrig søndag i Yoyogi park, hvorefter vi mødtes med Ditlev til storslået japansk sumobrydning og efterfølgende afskedsmiddag og farvel-Kareoke til ære for Lasse - trist, men det har været rigtig hyggeligt at have ham på besøg - og jeg fik rig mulighed for at udspørge om livet derhjemem og alle drengene, selvom Lasse også selv lige kommer fra et halvt års udvekslingsophold i Canada, og har kun været hjemme over julen.

Siden mandag, hvor Lasse tog hjem, har mine dage stået på skole, hvor jeg arbejder med Shinohara design projekt (som jeg har besrkevet tidligere) - dog mere vigtigt har det været at læse og forstå hans arkitektur filosofi og teorier, som er spændende men meget abstrakte og ikke så håndgribelige.
Jeg bruger også tiden på at studere Seike (en anden stor japansk arkitekt og faktisk Shinohara's sensei) samt Arata Isozaki. Derudover skal jeg færdige Tsukiji-bog materialet hurtigst muligt, og bygge model til Tsukamoto tegnestue's store udstilling.
Det bliver forholdsvist travlt den næste stykke tid tror jeg.

sumobrydningen

2007-01-15T14:07:00.000+09:00

I går var jeg med Lasse og Løget (Ditlev) til 2½ times Sumo brydning i Tokyo Arena.
Det var en fantastisk oplevelse - en sport som er så anderledes fra almindelige moderne sportgrene.
Brydningen og måden den udføres på, er fuld af små ritualer og gamle traditioner, som gør oplevelsen meget japansk og speciel. Sumo aftenen føltes langsomlig dog explosiv og opildende.

en dejlig afslutning på 2006

2007-01-03T11:38:00.000+09:00

Efter en fantastisk tur til Yamanashi på besøg hos Ayako (fra min afdelingen) og hendes familie, samt nytårsfejring på Shibuya-Crossings og til dans med DJ Spinar på Club Yellow, har det været en fin afslutning på 2006.
Op klokken 0415 lørdag morgen for at jeg kunne tage det første tog ind til Shibuya og videre til Shinjuku, hvor vi alle skulle mødes med Ayako. Derfra fulgtes vi ad i den 3 timer lange vej vestpå. Vi ankom allerede tidlig formiddag ude hos familien i Yamanashi, en landsby placeret i en dal mellem store bjergkæder og tæt ved Fuji-bjerget. Vi tilbragte formiddagen på at lave traditionel japansk nytårsmad, Mochitsuki – dampet ris som bliver most til en klistrerne rismasse og tilsættes forskellige krydderier så som tang, valnødder, salt, sukker, bønner, frøkerner og meget andet. Eller den moste rismasse bliver æltet til små kugler og derefter rullet i forskellige sauces med forskellige smagsmuligheder. Vi arbejdede kun med traditionelt og gammeldags udstyr; vi lavede bål for at koge vandet, hvorefter dampen koger risene ligesom din-sum, derefter brugte vi en stor skål udhugget i træ til at ælte, mose risene i, samt den store træhammer til at ælte med. Det var en sjov oplevelse, og jeg fik lov til at deltage aktivt i ritualerne og hjælpe til i alle faser af tilberedningen. Vejret var fantastisk intet mindre – dejligt varmt i solen på en ellers kold dag, hvor man kunne slappe af, hjælpe til og trække den friske kolde luft ind og nyde dagen.Vi spiste alt hvad vi kunne af formiddagens produktion, og pakkede veltilfredse sammen, for derefter at tage på Osen – en naturlig varmekilde oppe i bjergene.

Efter en udedag med bål og ælte- arbejde, var det helt fantastisk at gå i Osen, som havde en fantastisk udsigt over dalen og til de omkringliggende bjergkæder med sne på toppen. Henover solnedgangen og i 2 timer sunket ned i 42 grader varmt vand, derpå sauna, videre til kulde pølen, varmkilde og skrubbe og skurer så jeg har aldrig været så ren.
Efterfølgende kørte vi tilbage for at spise middag hjemme hos Ayakos familie. Vi forberedte alle en ret, igen kunne Elsa og Anders (Elsa’s kæreste som er på besøg) endnu engang forberede kryddersild på knækkebrød, kartofler og purløg. Nicole og jeg lavede flødekartoffelgratin. Vi spiste et stort måltid, og drak den champagne vi havde givet dem som gave sammen med 2 æsker schweizisk chokolade. Champagne, derefter den lokale saké og øl blev stemningen hurtig underholdende og let fjollet. 2 af Ayakos gamle venner var også med – de var søde, og vi havde det alle sjovt selvom vi ikke altid forstod hinanden lige godt, så var der ingen som holdt tilbage. På samme regning kom jeg også til at opleve alle sidde og imitere dyrelyde rundt om bordet – jeg tror man skulle have været der, men det var ret så underholdende. Efter at have spist det velsmagende sashimi, salater, flødekartofler, kryddersild, dessert og drukket en masse, var alle veltilfredse og trætte – så vi kunne gå i seng allerede meget tidligt, og siden jeg var oppe 04 om morgenen var jeg meget søvntrængende. På tatami måtter og futon seng sov vi tungt og skønt i det kolde værelse under de varme dyner ind i den næste morgenen.
Vi fik traditionel nytårssuppe og grøn-te til morgenmad. Friske og veludhvilede sagde vi farvel til familien, og kørte derpå op til en bjerglandsby for at gå tur. Det var fantastisk smukt med kig udover dalen og bjergkæderne og direkte kig over på Fuji-san, som jeg ellers kun har set silhuetten af ved solnedgang i Tokyo. Luften var frisk og det var koldt, men skønt at gå rundt og se på den lille bjerglandsby og kigge på udsigten. Vi spiste en god farvelfrokost, en varm gryde med udon-nudler i grønsagssuppe og rå hestekød ved siden af. Kødet smagte rigtig mørt og godt – næsten som at spise sushi. Derefter kørte Ayako os til stationen og vi sagde farvel og tog toget til Tokyo for at fejre nytåret ind.
Alle mødtes til storefest-middag nytårsaften i Shibuya, men da vi desværre ikke havde planlagt på forhånd endte vi på en knap så god restaurant som man kunne havde håbet på. Men øllene røg ned og stemningen var underholdende. Før tolv gik vi til Shibuya-Crossing for at tælle ned. Der var sort af mennesker og mange politifolk som prøvede at holde orden på gemytterne og opretholde trafikken. Pludselig blev der talt ned, og jeg fik åbnet min champagne (cava), men der var ingen fyrværkeri eller vild fest, faktisk blev den menneskefulde plads hurtig opløst og vi besluttede os derfor at tage til Roppongi på den klub Yellow, som vi havde sat os for mål forinden. En stor klub hvor DJ Spinar fra USA spillede plader. Det var sjovt, men aldrig en rigtig sjovt. Dertil var der rigtig mange af vores bekendte som aldrig nåede at komme til klubben. Vi festede til 05 om morgenen hvorefter folk tog hjem. Eftersom jeg ikke følte at aftenen havde picket rigtig, blev jeg hængende i Roppingi, men fandt mig hurtigt alene. Opgivende tog jeg derfor på Ramen-bar og fik en god portion Ramen (nuddelsuppe) og tog toget hjem. I toget må jeg have slået min sove-rekord, for jeg kom først til Aobodai station klokken 11 næste formiddag – en tog tur der skal tage 50min tog 3-4 timer. Jeg må vist have faldet rigtig godt i søvn.
Om ikke desto mindre var nytårsaften ikke fantastisk, men en begivenhed som nu er overstået, og jeg kan nu begynde at se frem til et par arbejdsfulde måneder på skolen og til endnu mere Tokyo i 2007.
Godt nytår alle sammen!

en anderledes jul

2006-12-28T17:53:00.000+09:00

Sidste lørdag (d.23 Dec) var en begivenhedsrig dag, hvor vi startede med den store-rengøringsdag på afdelingen i skolen, og efter frokost, tog vi nogle stykker til Atelier Bow-wow for at forberede festen, samt en ekstra opgave om at male alle træ-flader i Bow-wow huset med olie. Ja, det er altså også noget som de studerende tager sig af én gang årligt for Hr. Sensei.
Tsukamoto var i godt humør og gjorde rent i huset og vi hørte musik og arbejdede. Efter 2 timers rimelig hårdt arbejde med at male loftet, forberedte vi derefter forskellige retter til aftenens fest.
De inviterede var fra Bow-wow tegnestuen, Tsukamoto-Lab, Tsukuba University hvor Momoyo (bow-wow anden halvdel og samleverske med Tsukamoto) er professor, samt forskellige af deres fælles venner – måske 80 i alt. Gæsterne kom fra klokken 5 af og alle med forskellige retter til det kæmpe sammenskudgilde. Elsa, Patrick og jeg forberedte en svensk juleret – forskellige marinerede sild på knækkebrød, en skive kogt kartoffel og purløg på toppen – det var en succes.
Ellers stod aftenen på mange forskellige retter og masser at drikke, i behagelig informel samtale rundt om buffetbordet, eller siddende på de forskellige forskudte etager i Bow-wow huset. Alle var i godt humør, fjollede og specielt japanerne blev hurtigt ret berusede.
Ved 24tiden drog store dele af selskabet hjem, idet de sidste metro-toge skulle nås. Jeg missede mit sidste tog, og måtte derfor tage tilbage til festen, som nu var blevet mere intim. Efter et par timer, hvor til sidst alle mine bekendte var taget hjem, tog jeg en taxa til Shinjuku, og gik derfra rundt i gaderne, fandt en sushibar – spiste sushi og drak grøn the indtil det var tid til mit første tog og drog hjemad ved 5-tiden. Jeg var hjemme klokken ca. 0700 om morgenen.

Juleaftensdag var præget af tømmermænd og lidt hjemsavn – eller i hvert fald i følelse af at man skulle være et andet sted. Jeg tog ind til byen og mødte franske Guillaume, hvorefter vi gik rundt på må og få indtil 21tiden, hvor vi skulle mødes med de 12 andre (patrick, nicole, leo, elsa, anders, borivan, stefan, hernan og 4 af nicoles japanske venner) til middag. Inden da var jeg lidt rastløs og ikke i specielt godt humør udover at være træt og meget hellere være hjemme i fars stue foran anden, risalamanden, stearinlysne og familen – jeg fik lov til at brokke mig lidt til Guillaume og vi snakkede om hver vores traditioner og ritualer for julen.
Alle samlede, spiste vi på en virkelig god, lille og hyggelig fiskerestaurant – 5000yen per person for en 4 forskellig retter – virkelig lækkert, samt ikke mindre vigtigt al den drikkelse vi kunne (det tror jeg restauranten fortrød!), for stemningen var høj og øl, hvidvin og blomme-saké røg ned med velbehag. Det udviklede sig til et æde- og drikkegilde, i højt humør og energifuld stemning. Efter restauranten lukkede tog vi dernæst på et Isakaya (drikke, spisested) hvor vi fik endnu mere snacks og drikkelse og snakken fortsatte lystfuldt. Ved 02-tiden besluttede vi os, at leje et Kareoke-rum - ikke langt fra Isakayastedet lejede vi vores eget Kareoke-rum bestilte mere øl og sang til den lyse morgen, utrættelige. Efter en svær underholdende nat, tog jeg hjem med morgenen toget, og jeg tror jeg var hjemme kl. 09 d. 25 Dec – jeg kunne desværre ikke ringe hjem til juleaften i Danmark, da min net-forbindelse ikke virkede.
Det var rigtig dejlig aften, og vigtigt for mig at have en god, sjov og social oplevelse på en aften jeg ikke just har set specielt meget frem til, idet man jo lidt er på den forkerte side af jorden.

Men jeg kunne ikke have forstillet mig en bedre aften under omstændighederne – godt selskab og masser af oplevelser og fælles besluttede om at have en uforglemmelig juleaften. Det var mig en enestående oplevelse, og lad mig håbe at den vil fortsætte sådan – for jeg håber aldrig at holde jul væk fra min familie igen. Selvom julen er den samme hvert år hjemme, er det netop det som er vigtigt - traditionerne, ritualerne og samværet med min familie.
Nu er det rart at juleræset er overstået, og jeg kan se frem til 2007 – tiden går for hurtig!

på vej mod lysere tider.

2006-12-22T16:35:00.000+09:00

Året mørkeste dag er overstået, og det kan kun blive lysere og dagen længere fra her af. På samme måde fik jeg afleverede større mængde lektier, og endelig aflevering i kurset, hvor vi skal samle Tsukiji workshop materialet sammen til en bog/folder. Da jeg blev valgt (peget på) til at være ”editor in chief”, lavede jeg hurtigt en template med en organiseret side-layout, som jeg fik sendt ud til alle i tirsdags – og med rimelig succes har alle projekterne nu en rimelig ens og stram organisation og layout, hvilket har vist sig at være et klogt træk idet jeg ikke skal sidde med så meget efter-layout arbejde. Dog var der stadig store mangler og dårlige forslag til første fase af bogen med research og interpretation, som er de 2 faser der skal danne fælles referenceramme om workshop-oplæg, undersøgelser, registreringer om sted og dets forståelse. Derudover havde stort set alle grupper ikke brugt templaten, så det endte med at vi satte en ny deadline i næste uge, hvor alle skal komme med deres materiale til mig, hvorved jeg skal samle trådene sammen til en sammenhængende bogform. Gosh, jeg håber at de får lavet det ordentligt så layoutarbejdet ikke bliver alt for tungt – derudover kunne man forstille sig at Tsukamoto vil have endnu flere ændringer derfra – jeg må se hvad der sker, det er ikke til at sige… På det den gode side, var Tsukamoto også rimelig tilfreds med mit arbejde, dog uden at udtrykke dette direkte, men hvad jeg har bildt mig selv ind at kunne aflæse.
At udtrykke deres følelser eller begejstring er stort set ikke eksisterende for japanere (eller i hvert fald Tsukamoto)– i mit tilfælde er det rimelig ligegyldigt, men jeg oplevede dagen før med de netop beståede Bachelor-studerende, som havde præsentation af deres research arbejde - hvilket udgør første del af deres bachelorgrad (de skal nu lave design projekt frem til midt februar). Nå, men de havde netop bestået og bød på et glas vin, alle var samlet og skålede, én af bachelorstuderende holdt en tale, hvor han takkede alle for deres hjælp. Derefter skulle man tro at Tsukamoto ville sige et par opløftende ord om deres flittige/hårde og gode arbejde – og der er helt stille, venten på denne tale – hvorved Tsukamoto begynder at tale uformelt og tager nogle nøgler frem, ringer på mobiltelefonen. Jeg blev forvirrt og spurgte hvad som skete – får at vide at han bad én af bachelorstuderende om at hente hanse cykel på hos cykelsmedjen. Det er svært at beskrive, men jeg var virkelig overrasket over at der ikke kom nogen tale eller pæne ord i denne situation, det virkede næsten grotesk og ret groft, men der var ingen af de japanske studerende som gav udtryk for det samme. Det virker meget mærkeligt, men omvendt er det vel en kulturforskel og at det bliver taget for givet at de skulle bestå og skal arbejde hårdt osv.

Julen nærmer sig, og jeg ville ønske at jeg var i København - hjemme lige nu og julen, nytår over.
Men min beslutning om at prøve julen væk er taget og nu bliver det en udfordring og særlig oplevelse som jeg skal prøve at få det bedste ud af. Man bliver virkelig opmærksom på hvad det egentligt er man savner og værdsætter så højt ved denne tid, som får det til at virker helt tomt, at dette ikke sker nu og de næste dage. Mørket, hyggen, stemningen, forberedelserne, julegavestress, maden – åhh maden med særlig kærlig tanke på mors and og Anna og Idas risalamande og Lones rødkål, det 4 meter høje juletræ hos far, Bertes overgivenhed, utålmodighed og strålende øjne når hun ser mængden gaver under juletræet (gælder vist også mig), julesangene og spil med far på klaver, malte på violin, jeg på kontrabas og Berte som måske dette år tør at synge solo for?, samværet med familien og ikke mindst vennerne, tidsspildet, afstresning og det fortsætter...
Egentlig er jeg glad for at have valgt at blive og opleve alle disse mangler og savn, men jeg skal nok overleve og glæder mig allerede til næste år.
Vi skal til jule/nytårs fest hos Tsukamoto i morgen, og vi skal forberede noget mad fra skandinaven (elsa, patrick og jeg). Jeg håber det bliver en sjov fest. Juleaften er vi 15 personer til stor middag på en restaurant i Shibuya, hvorefter jeg tror mange tager hjem med sidste tog, og måske nogle stykker går i byen. Mon jeg ikke er én af de sidste, for ikke at undgå at sidde hjemme alene på værelset. Dagene mellem jul og nytår arbejde alle på afdelingen, og jeg har også arbejde som skal laves. Men jeg kommer nok også til at tage lidt fri.
Derudover pønser jeg stadig på at købe et spejlrefleksdigital kamera., hvilket ville være perfekt at lege med og lære her over julen. Alligevel er der et eller andet som holder mig tilbage for at købet – jeg bruger alt for meget tid på at læse om, undersøge kameraet på nettet – ret åndsvagt, men det kommer af en frygt for at det er et overkill eller om det nu er det rigtige kamera jeg kigger på. Jeg skulle bare købe det i stedet og så lærer det – hands on. Nå ja jeg har ikke fået et nyt VISA kort endnu, så jeg kan faktisk ikke købe det lige nu anyways.

Glædelig jul alle sammen.
Jeg sender mange tanker mod København, så hvis du koncentrer dig, så kan du måske fange en eller flere.

tokyo rollercoaster

2006-12-17T23:01:00.000+09:00

En hård uge er overstået, julen nærmere sig men ligeså gør en række større arbejdsdeadlines. 4 forskellige afleveringer ligger på torsdag, så jeg får travlt i den kommende uge. Udover en omgang større lektiemængde i japansk, har vi også en skriveopgave i History of Architecture. Det er jeg heldigvis blevet færdig med her i weekenden, og jeg skal nu koncentrere mig om Shinohara-projektet som jeg har et mellemkritik med Ass. Prof. Okuyama – ved ikke hvor meget jeg når her. Dertil er der kurset Architectural Critique, hvor vi skal samle Tsukiji-workshoppen som bog (folder) materiale. En mulighed for at re-diskutere og genbearbejde projekterne, men det viser sig at samtlige japanske studerende som professor nedprioterer dette, idet de har travlt (i hvert fald på min afdeling – med forberedelserne til Atelier Bow-wow bogudgivelse og udstilling i marts). De har ekstremt travlt, så et sted er det forståeligt, men så at prøve at tage dette kursus ved siden er lidt ærgerligt. I hvert fald er det kun os udvekslingsstuderede som har deltager aktivt, og engagementet er urimelig lavt. Derudover blev jeg her forleden (som jeg havde frygtet) udnævnt til at være editor in chief. Det gør mig nu ikke så meget nu, da jeg har haft lidt tid til at forudindstille mig på at det nok blev mig, men det er trist at arbejde på noget som alle lægger så lidt energi i. Måske vender det, eller jeg kan vende til noget positivt, men lige nu tænker jeg at det bare skal overstås.

Den hårde uge for bestået i mildere hjemve – kan jeg vel ligeså godt bekende. Jeg savner alle traditionerne, ritualerne, forberedelser, vennerne, juleøl, familie og juletræer, and, kanel, kirsebærsovs, brune kartofler, risalamande, julefrokoster. Det føles ikke som lang tid siden at jeg sidst var til arkitektskolens julefrokost, som nu bliver afholdt på torsdag. For ikke at tale om julefrokosten med drengene som vi har holdt de sidste mange år i træk. Derudover nytårsaften og dagene imellem, hvor man hygger sig,… det kan føles lidt tungt når man sidder her, alene, i Aobodai i mit lille celle-rum og glæder sig over alle de minder man har i København.

Nåja jeg skal nok få det sjovt over julen. Den 23 December er der stor julefest på Atelier Bow-wow, og alle kommer, så det bliver rigtig sjovt håber jeg. D. 24 tror jeg at alle os udvekslingsstuderende (arkitekterne altså) tager ud og spiser en god middag og går i byen eller noget i den retning. Jeg er ret sikker på at det ikke slår juleaften derhjemme men det er nok meget godt at have prøvet det modsatte af én gang i sit liv.
I mellem jul og nytår skal jeg på éndags skitur nordpå, sammen med holdet tager vi af sted tidlig morgen og kommer hjem om aftenen – man kan leje alt udstyr inkl. tøj og briller – ret tjekket. Det bliver godt at være sammen med mine japanske medstuderende i andre omgivelser end skolen. Den 29-30 skal vi besøge en af de japanske studerende, Ayako, som har inviteret os hjem til hendes forældre og bedsteforældre til middag, overnatning og traditionel nytårs ritual og madlavning morgen derpå. Det glæder jeg mig meget til. Derefter tror jeg den står på bytur nytårsaften i selskab med så mange Gaijins (udlændinge) som muligt. Japanerne er alle hjemme hos deres familie denne aften.
Det var en lille beskrivelse af kommende begivenheder for min jul og nytår 2006. Vær ikke bekymret for mig, selvom det er hårdt er der mange gode ting ved at være her, og faktisk er humøret kommet rigtig godt igen med udsigten til juleferie og masser af oplevelser.

Efteråret er blevet til vinter...billederne er taget kun få dage fra hinanden.

I dag var jeg på Museum of Contemporary Art, hvor den japanske kunstner Shinro Ohtake har en kæmpe retrospektiv udstilling med over 2000 værker. Det var en stor oplevelse, at se så stor en kreativ kraft og ufattelig produktion – og så en han rigtig god i virkelig mange forskellige medier; fotografi, oliemaleri, grafit, grafik, kollager, kæmpe kollager, tegneserie tegninger, blyant tegninger, tus, blæk tegninger, neon lysstofrør, installationer, skulpturer, computer grafik, div eksperimenter og det fortsætter. Jeg brugte 3 timer, og kan sagtens gå én gang til, da jeg blev nødt at skynde den sidste etage omkring lukningstid. Jeg ville ønske du kunne nå at se udstillingen, som desværre allerede slutter næste lørdag.

Således ankom vinteren på få dage, Idag(mandag) er det koldt, klart solskinsvejr og træerne er stort uden blade. Smukt.

gode tider med frustationer

2006-12-11T14:44:00.000+09:00

Kurset med bogen er rimelig meget til grin (indtil videre)... ikke fedt – de japanske studerende og Tsukamoto virker uengagerede og som det er noget som skal overstås. Måske mislæser jeg situationen, men jeg har aldrig oplevet så ustruktureret og umotiveret oplæg og diskussion. 4 timers lang møde i fredags, og så kom der til sidst lidt retning på tingene, men jeg tror ikke Tsukamoto, som holder kurset, har gjort sig nogle forestillinger om hvor vi skal hen med opgaven, og har derfor virket meget tøvende. Det er mærkeligt, for han er kendt og respekteret bl.a. for sine bogudgivelser – så man skulle tro han kunne sætte rutinen på. Derudover blev kurset holdt på samme dag som bachelor studerenede har afleveret deres tesis - og traditionen er at alle studerende og Tsukamoto hjælper den sidste nat hele natten med at færdiggøre disse tesises. Af denne grund var alle uoplagte og trætte - stort set alle japanske studerende sad og sov… meget mærkeligt. Men det virkede ikke som dette fornærmede Tsukamoto. På en side forstår man altså hvorfor de ikke har overskud til mere arbejde, men at så tage kurset alligevel... det er nok systemet som er helt forkert!

Men nu skal jeg arbejde på nogle ting sammen med Elsa, den svenske pige, så vi kan arbejde fint sammen. Jeg ved ikke om jeg kommer til at sidde med det sidste layout, men det gør ikke så meget hvis det er sådan. Bogen er til internt brug så den skal ikke officielt udgives.

Det er nemt at blive virkelig irriteret på de japanske studerende som bare tager det for at få ECTS point på nemmest mulige måde... på den anden side har de røv travlt med udstilling og en anden bogudgivelse som Tsukamoto har givet dem. Så jeg prøver bare at holde mig skindet og tage arbejdet.

Derudover har jeg sideløbende opgave hvor jeg skal tegne et hus (sommerhus eller fristed kan man vel sige for en en fotograf) Det sjove i opgaven er at jeg skal udgangspunkt i 2 af en kendt død japansk arkitekt Kazuo Shinohara's huse som var designet til samme klient. Vi skal deraf designe hus nummer tre. Jeg bruger det som en mulighed for at studere hans arkitektur, men desværre har jeg ikke fået fat i noget litteratur endnu pga. jeg har mistet mit studiekort og kan ikke låne bøger, og har ikke haft mulighed for at låne andres studiekort - men jeg finder ud af det på mandag. Rimelig besværligt. Ved samme lejelighed er jeg blevet spurgt om jeg vil holde et oplæg om Shinohara til History of Architecture kurset ved D. Stewart-sensei - men det bliver først i januar.

I weekenden mødte jeg i lørdags med Anemone – hun kendte en butik med construction-worker tøj retail. Det var en sjov butik i Kawasaki – kun henvendt til arbejdere. Men deres arbejdstøjet er ret spændende her i Japan – sjov stil og mærkelig sko, bukser osv.

Derefter tog vi til Johan, den svenske fyr, som holdt farvel middag på et Isakaya sted i Nakameguro. Der var en masse fra Atelier Bow-wow, Nicole og Guillaume samt nogle svenske piger fra Tokyo University. Det var rigtig hyggligt, og jeg fik snakket meget med en fransk fyr – Simon som lige er blevet færdig på mit Lab sidste sommer- han var her også i 2 år, og nu arbejder han på Atelier Bow-wow. Det var godt at kunne spørge ham ud om hans erfaringer. Han var meget positiv, og har nu valgt at arbejde her… så måske bliver det bedre.

Efterfølgende var vi nogle stykker som tog på dartbar (mit sidste tog var gået på dette tidspunkt) Derfra til Shibuya på nat sushi restaurant og sidst på Gespanic danse sted. Jeg tog morgentoget og faldt selvfølgelig i søvn i toget igen til endestationen selvom jeg denne gang prøvede at sætte alarm til. Denne gang kunne jeg genkende hvor jeg var. Jeg var hjemme 07 søndag morgen.

Farverne skifter hele tiden. Billedet er taget fra mit campus.

en række billeder

2006-12-06T22:35:00.000+09:00

Fotos fra sidste uge, hvor jeg var for første gang til en privat fest i Shibuya - en sjov oplevelse desværre sluttede det for mig med sidste tog hjem kl 00:10.
Nedenunder er fra et rigtig godt spisested i Shimo-kitasawa, hvor man selv grillede sine grøntsager og kød. Sammen med Leo (Stockholm) og Guillaume (Paris), havde vi en hyggelig aften.

te-ceremoni og endnu en uge er gået

2006-12-04T16:00:00.000+09:00

Så fik jeg endelig et hårklip - sidste lørdag formiddag tog jeg med Nicole til frisør i Naka-Meguro - "8½" som Atelier Bow wow har designet. Proceduren inkluderede 3 hårvaske med forskellige shampoos og hovedmassage, klip klip og hårvask samt massage igen, styling og kaffe for 300kr. Ret så billigt.
Efterfølgende mødtes vi med Patrick, Carlo og Jessy (schweizisk fyr og britisk pige som er hos Bow-wow) samt Guillaume og Leo fra skolen. Vi spiste frokost sammen og derefter tog vi sammen til en åbning af nybygget lejelighedskompleks tegnet af prof. Mananu Chiba fra Tokyo University. Det var sjovt at opleve en åbning, men selve bygningskomplekset havde mange gode sider, men ikke uden problemer og nogle dårlige løsninger.
Herefter tog jeg med Guillame og Leo ind til byen, Shima Kitasawa som er en lav og tæt bebygget område med masser af restauranter, barer, cafeer, tøjbutikker og meget mere. Vi gik lidt rundt i kvarteret og satte os i en restaurant hvor man selv skulle grille sin mad. Det var lækkert og et sjovt sted at være.
Idet kursusrækken med ass. prof. Okuyama er på japansk, er jeg (og Hernan en anden udvekslingstudent) blevet stillet en designopgave om tegne et weekendhus med udgangspunkt i to af Kazuo Shinohara's husprojekter – begge designet til samme klient (en kendt japansk fotograf).
Det er nu vores opgave at designe klientens 3. hus (weekend hus), stedet, størrelse og indhold skal vi selv bestemme. Mellemkritik er d. 21 dec, og endelige kritik er 9. februar.
Endelig oplevede jeg min første te-ceremoni, sammen med Elsa, Nicole og Patrick her i fredags. Det vidste sig at være mere en slags undervisning i hvordan det gøres end reel ceremoni, men det var spændende og sjovt at opleve. Opvisningen fandt sted i en park i Tokyo, og træernes farver er lige nu helt fantastiske. Vi gik rundt i parken i lang tid og nød det dejlige vintersolskinsvejr. Samme aften tog jeg tilbage på skolen, hvor jeg skulle møde en dansk pige – Anemone (hun er tekstildesigner i praktik her i Tokyo). Vi mødtes og jeg viste hende min afdeling, hvorefter vi spiste Okunomiyagi i Jiyugaoka. Derefter besluttede vi os til at tage ud og drikke nogle øl, så vi tog sidste tog ind til Shibuya. Det var en hyggelig og sjov aften og blev hurtig tidlig morgen – jeg tog toget hjem mod Aobodai og faldt selvfølgelig i søvn på vejen, så vågnede op på endestationen… lettere forvirret og en ret syret oplevelse idet toget nu var fyldt med en masse børn og unge i skoleuniform og idrætstøj, samt folk på vej til arbejde. Jeg var hjemme i min seng kl. 0830. I går, søndag mødtes jeg med Anemone for at gå på antik loppemarked, hvor man kunne få mange sjove ting samt et kæmpe udvalg af gamle kimonoer i alle størrelse, mønstre og priser. Da jeg desværre lige har mistet min pung med alle mine kort havde jeg ikke brug for at købe noget, men Anemone fik købt en masse kimonoer. Og de er rigtige flotte og billige. Et godt marked at kende og jeg vil tage dertil en anden gang snart. Vi spiste efterfølgende frokost og gik rundt i området som lå tæt på Ginza – en dejlig, afslappende søndag eftermiddag.

Humøret er rimelig godt – vejret er også lækkert i dag: solskin og koldt, og farverne på træerne er så flotte. På skolen sker der lige nu ikke så meget (tror jeg), jeg har en masse opgave som jeg kan gå i gang med og derfor må jeg på skolen nu.

His Exellency A. F. Rasmussen

2006-11-23T00:07:00.000+09:00

Minsandten om Statsminister Anders ikke var forbi min skole og give forelæsning idag - Towards Globalisation "the Danish way". Jeg stod op klokken 0615 imorges for ikke at gå glip af denne store ære at høre på Anders' 30 minutter lange danish globalisation approach - reklame. Et ærefuldt besøg for TITech, og en faktisk gangske sjov oplevelse. Hos mig en mystisk følelse af at jeg selv er afskåret fra Danmark og alt hvad jeg har hidtil kendt som mit liv og rammerne heromkring - nu totalt på hovedt, i en fremmet kontekst - den japanske.. - og monstro så ikke at hr. Statsminister kommer et smut forbi min skole sammen med sin danske handelsesdelegation - som var det et lille vakuum af tid og begivenheder isolerede omkring mig (kan man beskrive det sådan?). På et en finurlig oplevelse, og jeg fik da også æren af at blive nævnt i statsministerens tale som '...I am very pleased to know that you have a danish student among you today...'
Jeg fik dog ikke mulighed for en personlig hilsen, men det viste sig at alle fra delegationen åbenbart vidste hvem jeg var og hed.

Ellers har dagen stået på gruppeopgaven beskrevet tidligere, som skrider frem.... Vi havde fremlægning i dag - på japansk. Og i det hele taget gøre sprogbarrieren at man bliver koblet af opgaven på lidt for mange niveauer - Ret problematisk -det hele har resulteret i en mindre nedtur og frustration over studiet her...som jeg i det mindste kan dele med Elsa, den svenske pige. Det er på nuværende tidspunkt svært (umuligt) at sige om det bliver bedre, anderledes eller om jeg vender mig til det.... Jeg håber på det! - og kæmper videre (ikke så meget fagligt lige nu - men på andre planer) Det er under alle omstændigheder alt for tidligt at konkludere noget, og jeg føler stadig jeg får noget ud af tilværelsen og studiet herover.
Så når jeg kigger stort på de daglige rutscheture er jeg overordnet begejstret herover! Der er også noget med en 3 måneders stadie i udlandet som "man" skal forbi... er den kommet allereder?...
Anyways, humøret fejler ikke noget når jeg er sammen med nye venner (udenlandske - that is) eller spadserer rundt i Tokyo, spiser sticks eller sashimi, Ramen eller Okunomiagi. Læser arkitekturbøger og tidsskrifter eller kigger på japanere i toget... alt er meget spændende og giver mig en masse at reflektere over.

Nå, det var en af de mere mørke indlæg, på en ellers dejlig solskinsrig dag - i morgen er det helligdag, det skal regne og være koldt og jeg skal på skolen...

Tillykke MOR! kys fra carl

nyt projekt på skolen

2006-11-17T15:21:00.000+09:00

Idag fik jeg besked om at jeg skal lave en visualisering og konceptudvikling af hvad jeg vel kan kalde "cultural community centre" i Tokyo. Vi er 4 i gruppen - 2 japanske Master 2 studerende, Elsa og mig selv. Vi skal besøge stedet i morgenformiddag. Herefter skal vi lave program/koncept udvikling og visualiseringer til Tokyo kommune. Næsten som en konkurrence, men uden konkurrenter - så en konceptuel visualisering af program og sted. Super fedt - og dejligt at havde fået et projekt her på skolen - trods at det kommer til at blive hårdt... For udover diverse ugentlige kurser og japansk sprogundervisning og ny workshop som vil begynde på mandag.
Men projektet bliver virkelig spændende, og jeg glæder mig.

Igår var jeg på udstilling; "Parallel Japan" Contemporary Japanese Architecture 1996-2006 på Tokyo National Museum of Photography. Godt for at kende det nyeste og hotteste bygninger i Japan - men udstillingen i selv var lidt skuffende - med for små illustrationer og for få på hvert projekt.
Her til formiddag var jeg på en anden udstilling i Tokyo Opera City Bldg til "Connecting Worlds: Towards Creative Communication" sammen med Hernan. I anledning af en konkurrence som jeg troede jeg skulle lave om "Public Spaces for Ambient Intelligens" - ville denne udstilling være god inspiration. (men nu får jeg nok ikke tid til det) Men på udstillingen var kun få ting spændende og generelt levede udstillingen ikke op til sin titel synes jeg.
Nå, weekenden er lige om hjørnet og jeg skal på sitebesøg i morgen og regner med at tage på udstilling søndag "GA gallery" også om samtidig arkitektur fra 2006.

God weekend.
-C

ugens små og store begivendheder

2006-11-15T23:54:00.000+09:00

Sidste uge og denne uge er gået hurtigt (jeg synes jeg bliver ved med at sige dette). Og nu er det onsdag igen. Nu har jeg været her 1½måned - mindes ikke at have været væk i længere tid fra Danmark...
Jeg er begyndt på løbeture om morgenen i mit nærområde - har fundet ruten til min lokale flod omgivet af rismarker - dog i en stadig urban kontekst med periferi af trafikerede veje, men det føles lidt som "ude i naturen". Det er rart at røre sig og hold kroppen igang for derved at undgå rygsmerter mm.
I fredags, inviteret af Louis Poulsens Shinji-san og Higuchi-san mødte jeg op til vinsmagning på cafe daisy (dansk cafe) til event for foreningen "danskere i tokyo?". Det var desværre som jeg havde frygtet ældre buisnessmænd med deres koner som udgjorde selskabet. Jeg smagte dog på fine australske og new zealandske vine på en ellers lidt kedelig aften.
Hjem med sidste tog...
Lørdag startede med jagten på en god arkitekturboghandle (Nanyodo) anbefalet af Kim Utzon og Shinji-san i boghandel kvarteret i Kanda Jimbushoo (Tokyo). Efter lidt faren vild og gåen i ring samt en forfærdelig nuddel oplevelse (kolde nudler med hvid skummasse og et råt æg ovenpå) fandt jeg den eftersøgte fine boghandel. Og ja, det var første gang jeg har efterladt en fuld skål med mad her i Japan - gik over på den anden side af gaden og fik et dejligt måltid.
Nanyodo er et godt sted at kende og de havde også en del udenlandsk titler, men da jeg ikke skal have for mange bøger herover købte jeg kun 1 bog, nemlig; Kazunari Sakamoto's Poetic on the ordinary. En fin bog og arkitektur manifest som jeg glæder mig til at læse.
Sakamoto er professor på min skole og har lavet mange anerkendte huse og bebyggelseskomplekser. Han har også haft en udstilling på KA som nogen vil kunne huske et par år tilbage. Derudover skal jeg have en forelæsningsrække af ham på skolen (desværre nok på japansk - men med billeder, hvorfor der er desto mere relevant at have bogen at læse ved siden af)

Kando Jimboshoo viste sig også at være et musikinstrument område med masser af musik butikker klynget sammen i et lille område. Derudover og at være et universitetsområde og meget andet...
Efterfølgende mødtes jeg med Ditlev som bor i samme område og jeg så her hans værelse i et nybygget punkthus som indeholder et mindre universitet samt govermental science et eller andet... Det var fint, og dejlig centralt placering at bo og værelset var luksuriøst udstyret med eget værelse og ny møbler (nej jeg er ikke misundelig).

Vi tog sammen ud og spiste og derefter besluttede vi os til at gå på club i Roppongi. Vi turede først på diverse barer, hvorefter vi gik ind på Club-Vanilla - en tre etagers kæmpeklub. Sjov oplevelse, og besøgende gæster var næsten udelukkende japanske unge, var det ikke for mange samtaler vi havde med andre i løbet af natten, men danset lidt og drukket fik vi. Roppongi er et forfæreligt sted om aftenen. Gaden er fyldt med afrikanke pimps, som prøver at få dig ind til deres bar og om morgenen er det massage piger i hobetal som ligeledes tilbyder alverdens... Et ikke så charmerende område, hvor man bliver tilnærmet på ubehagelig måde - ikke at det er slemt eller truende - det står blot i stor kontrast til japanernes almindelige adfærd. Men der er gang i Roppongi - et af de steder hvor folk rent faktisk tager sidste tog hentil og ikke omvendt.
Nå men en sjov/god oplevelse. På hjemvejen klokken 06 om morgen faldt jeg selvfølgelig i søvn i metroenstationen og vågnede op 1 time senere ved en opkastende japansk pige sammen med sin kæreste som forsøgte at hjælpe... ufedt! Jeg var hjemme kl 0830 og søndagen var skam deraf.
En sløv dag, hvor jeg trods alt fik arbejdet godt på sommerhus projektet.
Mandag blev en slags søndag, hvor jeg tidligt tog afsted for at gå rundt i Tokyo, men til min skuffelse fandt jeg ud af at de fleste museumer er lukket mandag - havde ellers regnet med en kulturel dag. Det blev istedet Harajuku og gående rundt mellem Harajuku og Shibuya.
Tirsdag blev dagen, hvor jeg skulle præsentere mine arbejder til sensei og mine medstuderende. Jeg tror det gik godt, og jeg er selv sætter meget pris på det jeg har lært og lavet på Kunstakademiet og hos afdeling 2. (mere kommer her...)
nedenunder er Shinjuku bynight.

myldretid i balance med studiet

2006-11-07T21:18:00.000+09:00

Et lille billede fra googlearth og min mobilkamera som fortæller lidt om afstande her i Tokyo.
;fra Shofu dormitory er der 50 min i tog til Titech - 2 skift og 20 min på fod. Det giver ialt en pendlertid på ca. 1time og 10-15 min. hver vej.
I fugleflugt er der 17,4 km mellem Shofu og Titech - har overvejet at skaffe mig en cykel, men det er vist ret urealistisk - plus at komme svedende i skole er heller ikke på min priotetsliste. Det er varmt nok at tage togene i myldre tid.

Har lige fået besked om at lave en præsentation af mine arbejde fra Kunstakademiet, og fortælle kort (10min) om min studiebaggrund til onsdag eftermiddag. Jeg er kommet med på udstillingsprojekt med de andre Master 1 studerende - jeg har dog travlt med sommerhus projekt i DK og derudover den nye præsentation. Derfor var jeg lettet efter at havde spurgt Tsukamoto om hvorvidt jeg skulle deltage i møderne som bliver holdt på Japansk - og derfor er spild af tid for mig - han sagde at jeg ville blive inddraget på senere tidspunkt. Så nu har jeg forhåbentligt tid til at lave disse opgaver færdigt, og hvis jeg er heldig kan jeg også nå at lave en konkurrence med en svensk udvekslingsstuderende - Hernán, som er hos Sakamoto LAB. Det kunne være spændende at prøve. http://www.japan-architect.co.jp/docomo/2006/

For lige nu svæver jeg imellem at være turist - nyankommet og forvirret og begejstret til almindelig studerende, lange arbejdsdage, frustreret, stresset og andet godt. Så måske en mellemvej i et fagligt landskab passer mig bedst just nu. Jeg vil i hvertfald hold lav profil i LAB'et og passe mine egne ting til der bliver sagt til (indtil videre).
Sidst kan jeg varmt anbefale Post Bubble City Atelier Bow-Wow projekter for arkitektinteresserede. De har mange spændende projekter mest i et ekstremt urbant landskab. De udveksler ideer og arkitektoniske lommefilosofier omhandlende urban detached housings, micro public spaces og meget mere.

Fred - C.

fodbold, workshop kritik & ensom-social

2006-11-06T00:16:00.001+09:00

Men her kommer ugens små og store begivendheder:

Sidste søndag var jeg med på A-Cup fodbold turnering. Vi kørte i grupper i bil fra Titech kl 04 søndag morgen med ankomst i Chiba hvor fodboldturneringen for arkitekt firma og afdelinger skulle afvikles. Lørdag brugte jeg på at vade rundt i Shibuya, jeg mødtes med Laura (som har været på besøg i Tokyo i 2 uger - og tog hjem i går) Derefter tog jeg sidste tog til min skole, hvor jeg sov et pat timer på en bænk. Vi kørte meget tidligt, og det var sjovt at køre igennem Tokyo by night på elevated highways imellem skyskraper og mange etagers infrastruktur - enkelte frames kunne havde været taget direkte fra bladerunner's furturistiske mørke bylandskab. Turneringen tabte vi 2 kampe, spillede 1 uafgjort og vandt 2. Det var meget sjovt, niveauet var ikke så højt. Jeg startede selvfølgelig opvarmning med at slå min storetå, som jeg siden hen har humpet på i 1 uge, men jeg var opsat på at den ikke skulle sætte mig ud af spillet ved at ignorere den resten af dagen. (Jeg scorede ingen mål - men havde en friløber og brændte... - en kamp vi spillede uafgjort - pis!). Ellers jublede og råbte alle på mig ved hjørne pga min højde og hovedstød - drengene vil nok kunne havde forudset at det ikke førte til mange mål.

Det var rart at lave noget socialt med mit hold og sensei - men samtidig opstår en følelses af ensomhed og fornemmelsen af at man ikke kan være helt med på bølgelængde med de andre. De (vi) havde det mægtig sjovt med mange jokes på japansk - jeg grinte med for det kan også være sjovt at se folks reaktioner - men endnu sjovere at kunne forstå hvad de siger.

Her lige efter scoring - en tur i vandpoolen i siden... det havde regnet rigtig godt aften før så det var svømmingpool fodbold til tider... svært at spille når man ikke har knopper på sine sko.

Tilbage på skolen, og intensiv workshop gennemgang på torsdagen. Jeg har været uheldig med min gruppe, hvor ud af 4 japaner kun 1 taler godt engelsk - men han har meget travlt med konkurrence og egen udstillingsprojekt. Så det har været en ekstrem tung opgave som jeg mere eller mindre tiltider opgav, dog forsøgte for bare at lave et eller andet. Derudover har det været svært at finde ud af elevernes priotering af sådan en workshop, og i det hele taget gruppeansvar og fællesskab om arbejdet! - Nå.. jeg kunne bruge lang tid på at beklage mig - tror ikke det hjælper lige nu. Men kan fortælle at vores projekt ikke gik skide godt, og efter mange frustrationer og opgivelser var det rigtig rart bare at få det overstået. Dog synes jeg stadig jeg har lært noget om mig selv i gruppearbejde og derudover japanernes arbejdsmetoder - og man kan ikke altid være heldig med grupper - det ved alle.... (nå ja første allnighter nåede jeg også dagen op til præsentationen.. sammen med de andre) Dertil skal det nævnes at de alle i gruppen var søde og vi havde det også sjovt.

Workshop efter spise og drikke samtale hygge.

I weekenden har været meget afslappende. Fredag på Toyo Ito udstilling med Laura, og derefter møde nogle af hendes venner - middag og øl - det var en hyggelig aften og jeg sagde farvel til Laura som er taget hjem lørdag morgen.
Om lørdagen skulle jeg til møde på nyt udstillingsprojekt for vi - Master 1 studerende skal planlægge og arrangere. Udstillingen er om Atelier Bow Wows arbejder og derudover arbejde på en bogudgivelse - tror det bliver en sjov og lærerig opgave - men også stressende for vi skal gentegne og genskabe modeller på en del af projekterne.
Til møde på atelier bow wow med 4 timer japansk samtale med sensei! - ikke fedt overhovedt. Men hvad kan jeg gøre... de taler ikke engelsk når en udlændning er med - det har jeg konkluderet nu.
Dette var desværre en af mine største bekymringer inden afrejse. Men lige nu er det for tidligt at få nedtur eller opgive på nogen som helst måde. En anden side er også at det ikke er en diskussion - mere angivelser fra Tsukamoto om hvad vi skal gøre og lave... sådan fungere det her er min opfatelelse. Det har også noget at gøre med at man på Master 1 nærmest arbejder som Bowwow's 2. tegnestue og derfor er det ham som top-styre hvad der skal gøres.. på sin vis lærerigt nok bare anderledes end dansk uddannelse.

Efter mødet stødte andre studerende fra LAB'et til, idet der ville være en middagparty for nye ankomne studerende (Elsa & mig, samt patrik og nicole - som er på Shanghai workshop de næste 2 uger) hertil også de japanske studerende tilbagevendt fra udveksling. Vi skulle alle forberede en national ret - jeg og elsa lavede frikadeller - andre brackwurst mit sauerkrauer, ostefondue osv - Vi spiste og drak of det var en meget uformel og rar aften. Sensei var også i godt humør og endte med at blive lidt beruset. Igen blev der snakket meget japansk men de inkluderede os en gang i mellem - og det er jo bedre end ingenting. Derudover føler man sig stadig priviligeret bare at være med og kunne opleve sådan en aften blandt japanere. Så alt i alt en hyggelig aften hvor jeg også har lært at være mere afslappet i Tsukamoto sensei's tilstedeværelse - og det er rart.

Idag søndag har jeg været i boghandle i Shinjuku, og har købt Atelier Bow Wow seneste bogudgivelse 'Post Bubble City' - en publikation som gennemgår alle deres projekter samt deres arkitektoniske synspunkt. Jeg glæder mig meget til at læse den.
Derudover købte jeg Marukami's 'Sputnik Sweetheart' og sidst Souseki's 'I am a Cat' samt en japansk grammatik bog - i håber om at kunne lære lidt mere.

Vejret er 18-20 grader og rimelig pænt. Der er ikke vintertid i Japan og det bliver mærkt klokken 17. Håber vinterstemningen er positiv derhjemme.

-C

intermezzo update

2006-10-26T22:07:00.000+09:00

Jeg har haft masser af se til i skolen - med workshop og classes, går dagen hurtigt afsted - og nu snart endnu en uge (4) Af samme grund har jeg ikke oplevet det store - hverdagens rutine er ved at snige sig ind - hvilket er meget rart, men jeg bliver til tider lidt rastløs for dagen kommer at og til til at suse forbi uden at jeg rigtigt har lavet noget. Gruppearbejde på skolen har været meget anstrengende - jeg er sammen med 4 japanske studerende - alle meget søde. 3 af dem kan stort set ikke snakke engelsk og dertil kommer de ikke har kommet med meget (hvis overhovedt noget...) input til diskussionerne - så det har været 2- 2½ mandsdiskussion - men hattori som er den eneste der snakker godt engelsk har haft tralvt med konkurrence projekt, så han har ikke været meget tilstede hvilket giver et 1 - 1½ mandsshow... ret frustrerende, men vi rykkede lidt idag, og gennemgang gik meget fint. Nu skal det bare overståes. Kurset slutter 02 nov.
Jeg har ikke rigtig fået snakket med min professor endnu, og luften føles lidt anstrengt når han er på afdelingen - selvom det siges at han er afslappet er alle studerende meget på når han er tilstede. Men på søndag skal jeg deltage i en fodbold turnering med gruppen og sensei, så her opstår forhåbentligt en mulighed for et mere afslappet forhold. I al fald bliver det sjovt at se og være med mine studiekamerater i en anden scene end arkitektur - godt nok er det en fodboldturnering kun for arkitekter og tegnestuer... men bedre end ingenting (smiley).

Det var alt for nu. I morgen er freadag og jeg håber på at kunne lave noget hyggeligt med Patrik og Nicole (de to udvekslingsstuderende fra Schweiz og fra min afdeling).
Nå, ja sidste weekend var jeg på en fedeste 8m2 stor bar i Shibuya - plads til 5 pers, men jeg tror vi var 12. Meget underholdende og man kom i snak med alle. Her er et par billeder svært at tage gode billdeder fra baren idet den var så lille. Ved siden af mig står Johan - svensk grafisk designer som jeg mødte, og som jeg har skrevet lidt med inden jeg kom herover. Rigtig flink fyr som sjovt nok er i praktik hos Sensei's bowwow tegnestue. Med var også Nicole og en anden fra Bow-wow tegnestue også fra Schweiz.

Yokohama og jordskælv

2006-10-23T12:26:00.001+09:00

Alt er godt her - der går efterhånden længere tid imellem posterne (hvilket jeg tror bliver min hensigt - ugentlig opdatering)
Jeg haft en oplevelsesrig weekend, og jeg vil poste nogle billeder på senere tidspunkt- fra Yokohama, FOA-ferry terminal og mikrobar i Shibuya.
Den intensive workshop i skolen er kommet godt igang, og jeg har travlt, så jeg kommer ikke til at have så meget tid til noget som helst på denne blog den næste uge måske...
Vejret er meget dårligt - en tyfon skal lige forbi de næste par dage med regn og blæst - og nå ja, jeg vågnede op til et jordskælv for nogle dage siden. Tidlig morgen begyndte det hele at ryste og larme... stadig søvne registerede jeg at nu er der jordskælv hvorefter jeg faldt i søvn igen. Vågnede få sekunder senere irritabelt og forbandet over at det skulle ryste og larme så meget - og faldt hurtigt i søvn igen igen... første jordskælvsoplevelse - man skulle idet mindste have troet at jeg ville vågne rigtig men nej!... Det var vist 4-5 på jordskælvsskala? - hvilket vist er rimelig meget men ikke skræmmende eller farligt.
Nu skal jeg tilbage til arbejde, og i aften skal jeg mødes med Laura Stamer som lige er anokmmet til Tokyo og skal være her i 10 dage - hun er så heldig at også skulle opleve et traditionelt japansk bryllup - glæder mig til at høre om hendes oplevelser.

Her en række billeder:

C.

festival i Harajuku

2006-10-17T19:22:00.001+09:00

Tokyo er skørt og fantastisk!
Her er en street performer - spinkelt pige i laset tøjstykker, som danser helt vildt midt på gå gaden uden musik. Først tror man at hun er på virkelig hårde stoffer og vanvittig - spænder hver en muskel og er helt rød på knæ og arme. Hun bevæger sine alle sine kropsdele hurtigt - i et umenneskelig og uvirkelig tempo - uden pause i (jeg så på ihvertfald 20 min) Jeg fik næsten kvalme til sidst - af at tænke på den udmattelse men lige så meget umenneskeligheden og de frygtelige, smertefulde og intense akt og lidelser hun udstrålede og udsatte sig selv for - alt som udspillede sig lige foran en. Nogle folk stoppede kortvarigt op og måbede - nogen gik videre idet de sikkert har troet at det var en junkie eller sindsyg. Efter et godt stykke tid stopper hun pludselig op og bukker - går hen til sin taske og sætte sig ned. Jeg har aldrig oplevet noget magen til. I starten kan jeg huske at jeg grinte og syntes hun var sindsyg men tilsidst kunne jeg ikke slippe hende - med kvalme og næsten fysisk smert at se se på - var detovervælende - og det bare var en perfomance! Ret så skørt men også spændende og en stor oplevelse. I Tokyo er der virkelig mange som stiller sig op og performer på gaden. Nogle mere forbigået end andre, nogle rigtige dygtige musikkere og andre forfærdelig amatører som sikkert ikke klarede cutted til japansk pop-star. Men de er overalt ved store stationer og her i weekenden- søndag, oplevede jeg mange sjove i Harajuku park. [mere følger]
Der er gået lidt tid siden jeg sidst har postet, og det skal jeg beklage - men skolen er startet nu og med lange arbejdsdage nåede jeg det ikke. I weekenden besøgte jeg Tsukiji markedet igen men om eftermiddagen. Stedet var helt tomt - lugtede denne gang meget af fisk - men det nød katte og kraver i står stil. Helt øde og stille er det næsten ufatteligt at det var samme market, men stablinger og serier af kasser og minitrucks viste tydeligt stedets formål. Efter at have været gået lidt rundt i området gik jeg videre i nordlig retning - forbi Tokyo St. og Imperial Palace (som var lukket pga det var blevet mørkt) videre i små mennesketomme gader, og hvad der er karakteristisk ved Tokyo er at man kan gå ret længe i gader hvor intet sker og pludseligt ved skyder en større vej igennem og der er pludselig masser af mennesker, trafik, butikker, restauranter og liv. Herfra gik jeg videre og uden at vide det ankom til Akhirabara (Tokyo's elektronisk mekka) - her gik jeg lidt rundt uden at købe noget denne gang. Spiste på en indisk restaurant og læste i min bog. Efterfølgende tog jeg metroen og var hjemme omkring tolv-tiden. Dagen forinden havde vi fremlægning - gruppekritik med workshoppen lederen Adnan - vi havde grundlæggende grebet opgaven lidt forkert an, men det var meget fint, afslappet og konstruktivt. Søndag formiddag mødtes jeg med en japansk studerene fra min workshopgruppe i Harajuku - hvor Sri Lanka festival blev afholdt. Vi mødtes med 2 af hendes venner - japansk canadiansk. Her spiste vi indisk mad (igen) og så på musik og danse indslag som var rigtig godt meget af det. Det var dejligt vejr så perfekt at være udendøre og opleve istedet for at sidde på mit værelse eller på skolen. På festivalen var der blandt andet Sri Lanka traditionel musik og trommegruppe som var rigtig dygtige og sjovt at høre, hernæst kom en japansk traditionel trommegruppe - gymnasieelever, som var udnævnt som Tokyos bedste til trommer. De var rigtige gode, og leverede virkelig en god oplevelse - ved dels at selv gå vildt meget op i det og fyrer den af. Her et par billeder fra rytmikken. På vej hjem eller nærmere på vej til skolen og i gennem parken oplevede jeg en masse forskellige streetperfomances. Mange af dem rigtige sjove. Sjældent ser man at et stort funkband på 10 medlemmer tager alt deres gear ud søndag eftermiddag til en park for derfra at spille gratis koncert for forbipasserende. Og vi snakker alt gear - PA-anlæg, guitar, bass forstærkere keyboard, trommesæt saxofoner, mikroner trompeter og lille forsanger scene - alt sammen for at underholde parkens gæster og forhåbentlig sælge nogle cd'er fra deres (sikkert amatør indspilninger). Og de fyrede den max af i kostumer, dansende, jublende og glade - var de virkelig et godt og sjovt funkband som man bliver glad og danseagtig af at lytte og se på.

Dernæst kom jeg til Elvis look-a-like hjørnet, de dansede til en lille ghettoblaster i bedste grease og elvis stil. Virkelig også nogle specielle middelaldrende mænd som på den måde klæder sig ud og stiller sig op og danser (ret så dårligt) - men de har det sjovt! Sidst var der mange Manga-piger omkring Harajuku st. Et fænomen man kender efterhånden men det er lige mystificerende hvergang - som at være til halloween bal. Der er virkelig nogle exhibitionistiske - semi crazy tokyo unge/middelaldrende. Her kommer en serie af håndplukket fotos. Enjoy.

Magen til underbid skal man lede længe efter. Han havde endda ikke dette underbid hele tiden - men det viste sig at han skød underkæben ud i ny og næ (for at slappe af måske....)

Nå ja, arkitektur [kenzo tange] og en elendig japansk sing 'n' songwriter.

Shinji-san, forlænget fødselsdag og sidst Tsukiji fiskemarket.

2006-10-12T16:37:00.000+09:00

Efter at have gjort mit lille kammer rent og købt ind i supermarket blev klokken hurtigt 16:00 og jeg skulle afsted til Roppongi - downtown, for at møde "verdens sødeste japaner" - Shinji-san, en kontakt igennem Ida P. og sjovt nok også Kim U. - og han havde invilliget i at møde mig.
Efter 80 min og 3 skift kom jeg derhen men havde til at starte med lidt problemer med hvilken vej fra stationen jeg skulle gå. Heldigvis kom mit nyindkøbte kompas mig til gode, og jeg fandt hurtigt ud af jeg var gået forkert. Så en lille D-tour, og jeg fandt endelig Louis Poulsen - Shinji-sans kontor. Her mødte jeg også chefen Higuchi-san samt Johannes - en svensk buisness studerende på Waseda Uni, og som har været i praktik hos Louis P i en måned. Vi gik alle ud for at spise og drikke sake og øl, og vi havde det meget hyggeligt. De var alle gode til engelsk og meget venlige og uformelle. Herefter tog de andre hjem og jeg til skolen for at mødes med gruppen idet vi samme morgen skulle registrere og opleve fiskemarkedet Tsukiji. Da jeg ankom havde de købt forsinket fødselsdagslagkage og sang kort fødelsdagssang for mig - vi skulle nemlig nå det sidste tog til markedet, så vi havde kun 5 min til at spise og nyde kagen og kaffen som faktisk smagte meget godt.
I fuld fat og konstant i løb mellem metrotogene røg vi afsted på Tsukiji. Den nærmeste station vi kunne nå til var omkring Ginza, og her holdt vi en pause for at gå op et sted for at spise (lettere trætte allesammen) - spise natmad og drikke lidt varmt. Gruppen var 6 japanske studerende, Elsa og jeg - det var meget hyggeligt, og de fleste er gode i engelsk fordi de også har studeret i europa/USA - så det var nogle hyggelie timer på restaurant før vi gik afsted ½ times tid mod Tsukiji. Her ankom vi ved 4 tiden om morgenen, og markedet var allerede i fuld gang med at forberede boderne og udstilling af havest mange rigdomme.
Ved 0520 tiden startede auktionen for de nyindfangede tunfisk og nyankomne - det var nemlig stor forskel - de frosne var fra Capetown og havde været nedfrosset i 1½ år fik vi at vide, hvorimod de friske var nattens og sidste dags fangst - og deraf også kæmpe forskel i pris.
hele Tokyo område sin daglige portion fisk - og det er rigtig meget. Og aldrig har jeg set såAuktionen og hele markedet var fantastisk med udvalg af mange fisk, men ligeså meget med den energi og liv der er - herfra for mange transport biler samt lastbiler, cykler og trækvogne.
Efter dette gik vi på sushi restaurant, hvor der skulle være ekstra friske sushi. Det blev til Shejimi istedet - hvilket var en anelse hardcore som morgenmad kl 07:00 om morgenen. Og rent faktisk fik jeg lidt kvalme bagefter - med fiskesmag i munden stadig her klokken 17.
- men en fantastisk oplevelse, og en ren skam at det skal lukke og flyttes ud af Tokyo. Men derfor også et spændende program for hvad den nye identitet for stedet skal være - og det er det som vores gruppe skal arbejde med den næste uges tid.
Godt udmattet og smadret var jeg på mit værelse kl 0900 om morgene. I dag skal jeg mødes på skolen kl 1900 og vi skal arbejde på presentation til i morgen, fredag eftermiddag.

Skolestart og Yagi-san

2006-10-11T15:45:00.000+09:00

Så startede skolen - og mit første kursus er igang. Vi har norsk gæsteprofessor Adnan fra A-lob.no som har tilrettelagt kursus sammen med sensei Tsukamoto.
Det var godt at komme igang. Opgaven omhandler det berømte fiskenmarket "Tsukiji", som skal flytte til et andet sted i Tokyo. Der er allerede kommet programforslag omhandlende MediaCenter for Tokyo Oplympics 2016 - og vi skal i denne anledning give et alternativt og forhåbentligt bedre bud på brugen og programmet for dette unikke område.
Det bliver et designkursus på 3 uger og rimelig intenst tror jeg. I nat - morgentidlig tidlig skal jeg og en lille gruppe til fiskemarkedet for at registrere stedet, markedet og spise frisk sushi - det skulle gå for at være det bedste sted for sushi - mums!
Derudover mødte jeg Koji for første gang herover, og han inviteret mig hjem til middag - så lige efter forelæningerne sluttede løb jeg afsted til hans hus, og det var rigtig hyggeligt aften med Yuri og Jun (deres yngste søn - som er lidt ældre end mig tror jeg).
De var meget søde, og er en god tryghedsfaktor for opholdet her.

I aften skal jeg møde Shinji - japansk kontakt, og hans boss. Glæder mig til at se hvordan det går, og jeg har kun en gave til Shinji. Derefter skal jeg på skolen og overnatte til i morgen tidlig tidlig til fiskemarkedet.

C.

Tsukamoto's Atelier Bow Wow

2006-10-09T13:13:00.000+09:00

Ohio Gozaimasu!

Dejligt vejr igen idag! - jeg har været artig..
Idag skal jeg møde min professor for første gang.. det bliver sjovt, desværre er gaven som Malte og Far sendte ikke ankommet endnu da idag er helligdag i Japan. Så den kommer nok imorgen. Men det bliver spændende. Ellers ved jeg ikke hvad planerne står på, men i morgen tidlig starter skolen, og vi får sikkert masser af arbejde. Der skal jeg også møde Tsukamoto, og han vil derefter tage til Paris om aftenen... ja en travl herre... men de andre studerende siger at det er ekstra slemt i denne måned.
- Jeg glæder mig i hvertfald til at møde ham.

PS. det er først klokken 18:00 så jeg kommer sikkert først sent hjem.

Så hjemme klokken 01:30 - vi nåede lige det sidste metrotog med 4 min, ellers var vi strandet inde i byen og det ville have blevet dyrt med taxa. Men idag tog jeg til skolen, hvor der var de var mega stresset for at få klargjort de sidste udprint og modeller til fremlægning af et konkurrenceprojekt for sensei. Jeg hjalp lidt til, og vi tog afsted mod Tsukamoto og ankom til hans selvtegnet og fornyeligt opførte hus og tegnestue. Det var sjovt at se, for jeg har set det i magasiner og på nettet. Tsukamoto virkede venlig, - hilste kort på mig, hvorefter de 17 japanske elever startede med at fremlægge deres projekter for sensei. 5 timer med japansk gennemgang... Av. Man prøver at fange brudstykker af ord, men det er umuligt at forstå sammenhængende. Derudover var det sjovt at se, hvordan det foregik og hvordan de bar sig ad omkring ham. Han virkede afslappet og de grinte ofte - det var rart. Hmm.. men det er en barriere med sproget, så jeg bliver nødt til at gå til japansk undervisning som bliver udbudt på skolen - håber jeg har tid til det. Min gruppe som havde konkurrencen nåede ikke at fremlægge før Elsa og jeg måtte afsted for at nå metroen, men Chie fortalte at de højst sikkert skulle tilbage på skolen og arbejde hele natten på at rette projektet til, for Tsukamoto rejser til Paris i morgen aften og kommer forbi på skolen og skal starte kursus op i morgen, og her skal projektet være rettet - det fortæller lidt om arbejdsmoralen og hvad der bliver forventet af de japanske studerende. Jeg får dog ofte af vide at sensei ikke vil komme til at presse udvekslingsstuderende så meget. Men vi får at se.

Nu er klokken 2:00 og jeg skal op i morgen tidlig, så iseng nu vil være en god idé. Jeg har ingen billeder at uploade idag. Men det blev heller ikke til det helt store festligheder idag, lidt kedeligt men også ligegyldigt, for jeg hyggede mig igår aftes og har også fået en masse tanker og emails hjemmefra - tak for det.

Kærligst,
Carl

Shinjuku, Ginza og aften ude i Shibuya

2006-10-09T11:46:00.000+09:00

Søndag:
Sammen med Clarence og Stefan (fra dormitoriet) tog vi til Shinjuku, for at opleve stedet og gå lidt rundt. Shinjuku St. er en af Tokyos største... helt vanvittig og umulig at finde rundt i. Clarence ville til en stor boghandel som var i Stationen et sted. Her skal I regne med at der kommer 10-12 forskellige tog og metro linier ind. Samtidig er der bygget forskellige shopping muligheder ind i stationen som alt ialt rejser sig 9 ja faktisk 13-14 etager hvis man tæller niveauerne under jorden med. Selve metro og tog niveauerne ligger på de første 6-8 etager og derudover er der varehuse, restauranter etc. Nå, men vi fandt vej noget tid efter og efter en del gående rundt og spørgen om vej flere gange.
Her købte jeg min første lille pocket size ordbod samt en pocket size guidebog om Tokyo's bedste arkitektur... som jeg jo skal se. Derudover var der en meget god arktitekturbogafdeling som jeg nok kommer til at besøge igen.
Hernæst var vi i nogle kamerabutikker for at se på digitale spejlreflekskameraer, det viser sig at Clarence har godt kendskab til fotografi, men jeg kunne mærke at ham at han på en eller anden måde blev jaloux eller anstrengt/mærkelig attitude i forhold til at jeg havde tænkt mig at købe et flot kamera - det er vel også mange penge i forhold til hans budget (han ikke er Monbusho scholarship studerende men et andet og mindre legat- og han tænker og omtaler sin økonomi hele tiden for spare penge) - det er faktisk lidt ærgeligt for han er super cool, men det er ufedt at han hele tiden gør ting op i om det koster noget eller ej istedet for oplevelsen. Men det er omvendt også luxus og forkælet af mig! (men selv små ting til 200-400 Yen ca. 10-20 kr er et problem) et kulturelt sammenstød- som kan blive lidt hæmmende desværre... Og jeg føler mig utilpas og flov i denne sammenhæng.
Nå men i hvertfald skyndte jeg mig hurtigt at forslå at vi skulle videre - så ned i Shinjukus stationshelvede igen for nu skulle Stefan finde en mobiludbyder som var denede, så han kunne få skrevet sit abonnement om. Endnu sværere at finde og derfra var der en laaaang kø for ekspidetion, så jeg blev utålmodig og aftalte med dem at jeg ville gå lidt rundt istedet- og det var heldigvis i orden.
Så jeg tog toget til Ginza istedet og gik rundt og så alle de smarte og fine designer butikker. Hele Ginza minder meget om New Yorks gader omkring sydlige Central Park. Samme rige mennesker og fuld de mest luxuriøse butikker og dyreste biler - bare i en japansk og mere rig udgave. Det var sjovt at se, men jeg tvivler på at jeg kommer til at shoppe her.. for det ville da virkelig blive dyrt;)
Clarence og Stefan stødte til 2 timer senere og vi gik lidt rundt. Derefter tog Clarence hjem for at lave mad på dormitoriet, og jeg havde en aftale med Ditlev (Frede og Lasse's ven fra Kbh som også er i Tokyo i 1 år nu). Vi mødtes og gik lidt rundt før vi tog metroen til Shibuya for at gå på en god restaurant, og her spiste vi et stort måltid og drak en masse øl og havde det sjovt og hyggeligt. Det var i det hele taget en god aften og jeg er sikkert på at se mere til Ditlev. Dog en anelse anstregende at snakke engelsk hele aftenen idet Stefan var med os- men omvendt er det godt for mig - men det er bare stadig udmattende.
Efterfølgende gik vi rindt i Shibuya's natteliv proppet kun med teenagers og unge på gaden. Meget underholdende og lidt for meget på samme tid. Vi vadet lidt rundt indtil vi købte nogle øl og satte os på en plads for at kigge på menneskerne.
Vi tog et af de sidste tog hjem og var hjemme omkring 1 om natten. (og hey så er det jo min fødselsdag japansk tid!)

Ginza om aftenen.

Ginzas liv

Skyscraper øst for Ginza

Sejima's Dior butik - endnu flottere i mørke (men fik ikke nogen gode billeder af den)

Renzo Piano's bygning.

C.

Power Shopping i Shibuya

2006-10-08T01:25:00.000+09:00

Hej alle.

Jeg er for træt til at kunne skrive noget (kl er nu 0130) skriver i morgen på denne blog.
Indtil videre må de nysgerrige få nogle billeder.

Så vejret er skiftet 100% - skyfrit og relativt varmt. Jeg tog tidlig afsted ind Shibuya for at gå rundt og se hvorfor man kalder området "de trendy unges shopping mecca". I starten gik jeg lidt på må og få indtil jeg forfulgte to smarte japanere - som ihvertfald så ud til at være med på moden. Og dér, nord-øst fra stationen og bag de første par blokke dukkede de små butikker op. Nøøøj, der er meget fedt tøj og udvalget er enormt. Jeg gik rundt i området og videre op til Ometo Sando og kiggede på tøj hele dagen - og ja powershoppet så jeg er helt flov! - så nu er jeg klædt endnu et skridt på i min vej til at blive Tokyoer. Se det tager nok lidt tidfor fuldt at adoptere de smartes stil - for den er virkelig modig og eksperimenterende. (jeg har desværre ingen billeder på nuværende tidspunkt)
Ihvertfald gik jeg hele dagen rundt i Shibuyas gader og op til Ometo Sandô og besluttede mig derefter at gå ned til Ebisu (syd-vest for Shibuya) for at spise aftensmad - for i min guide stod der noget om nogle gode restauranter - hvad jeg ikke havde regnet med at det ville tage 1½ time at gå og med fuld læs, så var jeg til sidst ved at falde om af udmattelse. Det hjalp ikke at jeg ikke kunne finde restauranten. Dels fordi der er så mange skiltninger på butikker, cafeer og restauranter og ikke mindst grundet adresse systemet i Tokyo som er helt umulig! - Der er nemlig ikke nogen gadenavne og numre! så efter endnu 1 time vaden rundt om samme blokke måtte jeg opgive og sætte mig ind på en tilfældig restaurant (lidt et nederlag) - Her forstod selvfølgelig ikke et ord af hvad jeg sagde og jeg af dem. Heldigvis var der en Japaner som vist også var Kineser som kunne sige 10 ord på engelsk og den vej igennem blev reddet en bestilling med 4 stiks med kød og en øl. Efter det flotte måltid tog jeg hjem ad i nogle dejligt proppede metrovogne. Og var virkelig udmattet da jeg ankom til mit værelse. Her følger billedserie fra dagen:

Dormitoriets hoved indgang og godt vejr!

Første Love Hotel jeg har set - og det viser sig at der er rigtig mange i dette område, hvad der også bliver kaldt LoveHills

Den største og fedeste pladebutik jeg har stiftet bekendskab med. 2 etager fyldt med Lp'er. Et godt sted at være DJ - (lige noget Frede og Baun)

- med alle de smarte DJ's som sortere igennem alle de nyeste udgivelser.

Shoppinggade i Shibuya.

Shibuya-om natten

Shibuya med 3 etagers vejnet og hvad man ikke ser er at der også er togbaner længere henne i flere eteger samt metroer under jorden. Her er jeg på vej til Ometo Sandô.

C.

Tropisk storm i Elektronisk Mecca

2006-10-07T09:33:00.000+09:00

Sjældent har jeg set så stabil og massivt et regnvejr. Jeg har siddet på mit værelse og arbejdet indtil eftermiddag, hvor samvittigheden og lysten til at komme ud og opleve mere af Tokyo overvandt hvad der helt uungåeligt skulle blive en våd tur. Inden jeg nåede til min lokal station - svuppede jeg rundt i skoene og mine bukser godt våde. Alligevel tog jeg Dento-shi Line til Shibuya og her skiftede til Ginza Line med stop ved Akihabara - Tokyo elektroniske Mega.
Et sand orkie af computer, manga og andet elektronik butikker - fuldstændig overvældende - men lidt svært at gå til og bearbejde, så det tog noget tid og en del gående rundt før jeg endelig besluttede mig at gå ind i en butik for at se på priser og udvalg. Men jeg må indrømme, at jeg var en smule skuffet det fleste steder, idet butikkerne ofte udbød de samme varer og sortimentet ikke var særligt stort. Jeg havde lidt forstillet mig, at alle produkter var på hylderne her. Derudover er de lidt for gode til at fremvise deres produkter som discount varer, hvilket man desværre bliver en
smule usikker på, om hvorvidt man køber junk eller kvalitet til billigepenge.
Jeg startede ud med at købe en lille elkoger og forlængerledning til en 300kr, og så kunne jeg ikke finde ud af at købe mere - indtil jeg kom til Yodobashi Camera - et gigantisk 8 etagers varehus kun med elektronik. Hver etage lige så stor som Magasin Du Nord, hvilket jo er ret meget plads. Her var virkelig et udvalg og tilbud, og jeg endte op med at købe de fleste af de ting jeg fra starten havde sat mig for. Det blev til Ekstern HD på 300GB til 650kr., WebCam til 400kr og lille subwoofer med 2 computerhøjtaler til 260kr, så alt i alt ret billigt og jeg er nu kommet endnu tættere på i transformationen til japaner.
Gennemblødt og med opløste fødder var jeg endelig hjemme klokken 2340.
Her til morgen (lørdag) er det blevet dejligt vejr og jeg skal ud og se hurtigst muligt. Tror jeg vil starte i Shibuya og Shinjuku området, derefter ind mod Ueno Tokyo

PS. Skype/Messenger nu feat. webCam - så "join the club" og ring!

C.

Uendelig bureaukrati & mobiltelefon

2006-10-05T22:09:00.001+09:00

Er der noget som er ekstremt i Japan - så topper deres bureaukrati og komplicerede registeringsprocedure indtil nu - og det er overalt!

Jeg troede det værste var overstået igår men jeg tog grusomt fejl. Vi startede med at skulle møde på Titech kl 10:00 til endnu en indtroduktion for internationalstuderende. Vi kom forsent lidt pinligt for det startede meget højtideligt med indtroduktion af udvalgte professorere som var iklædt skole kåbe og typiske sort graduate hat med en lille dusk. Samtidig med at det var højtideligt holdt en af professorerne en tale som var meget uformel, afslappet og humoristisk så det var ikke skrækindgydende. Efter følgende var der 30 min pause hvor ville prøve at få vores studiekort udleveret - men det vidste jeg at man skulle udfylde masser af papirer om optagelse og sygesikring - det meste af det skrevet på Kanji - og de ville ikke udlevere hverken studie ID eller listen omkring forlæsningsrækker, seminarer og kurser som starter fra i morgen! Nå - tilbage til indtroduktionen igen, hvor en lang række studieadminestrative og studievejledere blev præsenteret - til hver af sådanne møder får man i ordentlig stark papirer. Så min mappe med papirer vejer 3 KG nu, og er ved at gå fra hinanden...

Herfølgemde var vi 6 exchangestudents som spiste frokost sammen på restaurant. 3 fra Thailand, 1 Singapore, 1 holland og 1 tysker. Et billigt (600 Yen = 30kr) og faktisk rigtig god måltid: ris og stegte grøntsager og svinekøb og is- grøn the!

Efter tog jeg forbi LAB'et for min tutor Chie havde lovet at hjælpe mig med registrere mig til skolen så jeg kan få studiekort.
Chie er japansk pige som lige har været 1 år i Zürich. Hun er ekstrem sød og meget åben. Umiddelbart connecter vi rigtig godt og har det sjovt sammen. Hun virker ikke på nogen måder reserveret - men er mere en flipper type (hvis man skal el kan kategorisere sådan noget). Hun var rigtig hjælpsom med oversætte kanji dokumenterne samt skrive på kanji og katakana på hvor det var påkrævet - jeg ved ikke hvad jeg skulle havde gjordt uden hendes hjælp. Vi fik ordnet det hele og hun gik med mig over til studiekontoret og jeg fik mit studiebevis samt forskellige andre registreringer f.eks. sygesikring osv.

Her ser vi det ene af de 3 rum på LAB'et. Fra venstre er Chie (min tutor), Yoshida og Elsa - de diskutere et projekt til Asplund bygning i Stockholm som de pt. arbejder på.

Nå men herefter tog Chie, Elsa, hendes tutor Hakana (tror jeg han hedder) og jeg ud for at købe mobil telefon med studierabat til Elsa og mig. Det havde også næsten været umuligt at gøre uden deres hjælp for det var meget vanskeligt, og proceduren var uendelig lang. Det endte med at Elsa ikke kunne få studierabat fordi hendes studiekort ikke sagde hvilken afdeling hun går på - hvilket jo næsten er absurd, for hun havde jo studiekortet!... endnu engang viser det smådetaljer som man ikke kan vide om, men alt tager afsindigt lang tid.
Efter lang møje, skulle vi vente 1 time og mobilerne ville være klar til os. Imellemtiden købte vi studierabat-tog pas til mig - igen uundværlig hjælp med kanji og kommunikationshjælp fra Chie som virkelig tager hånd om mig - det er rigitg rart - og endnu bedre at vi har det sjovt sammen. I ventetiden var vi på Nana's Green Tea House - en restaurant som de ofte går til.

Her fik vi Miso suppe (rigtig lækkert) samt ris med Tolero (grøntsagsmasse?) og grøn the med flødeskum og sødsovs.. lyder ret ulækkert men det smagte faktisk ret godt, dog meget mærkeligt. Lidt ligesom at jeg gav dem en blå gajol tidligere hvor de var ved at kaste op! - på samme måde er smagsindtrykne nye for mig og lidt væmmeligt men godt på samme tid.

Efter det dejlige aftensmad, hentede vi mobiltelefonerne og sagde farvel.

Mit telefonnummer er:
(+81) 080 5502-6342*

(*Det er dyrt at sende SMS og ringe til Japan - så er I advaret!)

- de andre skulle på skolen og arbejde videre på projektet til sent og jeg tog hjem. Men meget rørende at de- og specielt Chie brugte al den tid idag for at hjælpe mig. Jeg tog hjem ad i en totalt fyldt metro togvogn, hvor vi blev presset ind af en ansat som sild i en tønde. På Aobadai st. gik jeg op i et varehus, hvor der var et slags IKEA bare i lækre design- her købte jeg en masse ting til lejeligheden. Men skal nok derop igen. Og det var ret billigt.
Nu er klokken 2240 og jeg er udmattet igen. Endnu en dag er gået med formularer og registeringer men også hyggelige bekendskaber. Jeg er træt nu.

Ja Matta.

C.

Alien registration & Grillede Østers

2006-10-05T08:50:00.000+09:00

Kære allesammen.

Hele dagen er gået med procedurere og på kommunen for at få Alien Registration Card - et ID kort som jeg skal gå med mig alt tid, for ellers kan man blive arresteret. Vi startede kl 815 alle udvekslingsstuderende fra dormitoriet og 1 tutor og var først på skolen til introduktionsmøde kl 15 - så en masse ventetid men tiden gik med at lære nogle af de andre udvekslingsstuderende at kende- næsten alle er asiater og få snakker godt engelsk og er derfor mere åbne end andre.

På skolen blev fik vi introduktion til skolens International Students Affaris Office og Students Division. Derudover skulle vi lave flere procedure for at oprette en bankkonti (ikke færdig endnu) og en post office konto - stort set det samme, men Monbusho pengene kommer ind på postkontoen og man skal sætte penge ind på bankkontoen for at betale husleje etc. Lidt (meget) besværligt. Jeg var først færdig her kl 1730 hvorefter Siam fra Bangkok, Stefan fra Delft, Clarence fra Singapore og jeg tog ud og spiste en nuddelsuppe til aftensmad.

Her ser vi de ansatte som dårligt nok kunne engelsk, og derfor havde 2 tolke som kommunikatorer. Det var totalt besværligt og tilsidst næsten morsomt som de løb rundt og svarede på spørgsmål - og ting man havde gjort forkert.
Fyren til venstre er super mærkelig med kæmpe underbid, høj og ranglet med en kropsholdning som et "S" og derudover alt for store sko (tror jeg) for han slæbte rundt med sine sko. Virkelig wird - men rigtig venlig og hjælpsom.

Her er et billed af de 3 jeg snakker mest med og hænger ud med fra dormitoriet. Fra venstre af:
Clarence fra Singapore - som også er på architecturlinien hos Yashida og sød), Stefan fra Delft i Holland på mechanics and robots and electronics - lidt mere nørdet men er rigtig sød og sidst Siam fra Bangkok - som er på mechanics and robots - men rigtig sjov og har samme form for humor som mig.
En irriterende ting er at jeg komme ustandsligt til at snakke dansk/engelsk til dem. Måske er det ikke gået op for mig at jeg ikke er i Danmark længere - det går nok over. Men jeg kan virkelig mærke at jeg ikke har snakket engelsk som standard sprog før - der er mange detaljer og småkommentarer man ikke får sagt eller siger forkert. Det bliver dog nok bedre.

Bagefter alle registrering procedurerne og efter at have været ude og spise med drengene, tog jeg forbi mit LAB (afdeling på skolen). Her mødte jeg mange nye ansigter - og jeg kan ikke huske nogen af de japanske navne desværre... det kommer. Men jeg mødte en svensk pige Elsa, som er YSEP student (research student med 1-års ophold) - hun har været her i 3 uger. Det var rigtig fint at møde hende og jeg kunne stille en masse spørgsmål bla gave til Tsukamoto, som jeg har sat far og malte på for at sende mig en bog.
De studerende havde tilfældigvis arrangeret Østers party idet en af dem researches markeder som arkitektonisk færnomonen og havde en anledning købt Østers. Så vi alle gik udenfor ned bag bygningen hvor de tændte grill og fik derefter grillede Østers og et glas øl. Det var rigtig hyggeligt, og en god mulighed for at hilse og snakke lidt med alle de japanske studerende. Og de er SUPER søde og venlige og der er i det hele taget en rigtig behaglig og skæg stemning - MEGET positivt for de arbejder ekstremt hårdt og meget fik jeg fortalt!!!

Her er et mærkt billed af grillen og Østers på grillen - Ja det var første gang jeg har smagt det og det var meget godt - Østersne var enormt store- det smagte godt og vi fik øl og japansk slik- dessert tilsidst- meget sjovt og hyggeligt.

Herefter tog jeg hjem og var godt smadret efter en laaang dag med masser af registreringer og formaliteter samt et dejligt og godt møde med LAB studerende - de snakker dog meget japansk sammen, så det er både godt og lidt frustrerende idet man ikke kan være helt med. Men jeg har fået at vide at vi bliver 6 udvekslingsstuderende i dette semester - hvilket er 6 gange så mange som de er vant til - en ny udvikling siger de - og det er jo godt.
Jeg gik forholdsvis tidligt i seng - udmattet efter min første dag efter at havde talt engelsk hele dagen og mange nye indtryk.

PS. jeg er på skype nu under email adresse: "carllyneborg@hotmail.com" og navn "Carl Lyneborg".

C.

Shibuya og Tsukamoto LAB

2006-10-03T20:42:00.000+09:00

Første dag i Tokyo. Det er vildt fedt og overvældende. Her er vanvittig mange mennesker og sindsyg trafik over det hele.

Jeg har vadet rundt omkring Shibuya Station som jeg tror kan sammenlignes med Times Square i N.Y. - her er vildt gang i den - med storskærme på alle gadehjørner der buster musik og reklamer ud på gaden. Det er altså ikke kun visuelt overvældende men du har samtidig trafik larm og højtalere fra alle gadershjørner som prøver at overdøve hinanden for at få opmærksomheden hos de forbigående.
Det har været en varm og rigtig fugtig dag og jævnt hårdt at traske rundt i. Udover Shibuya hvor jeg efter meget besvær pga total kommunikationsnedbrud fik bestilt Dim Sum, tog jeg derefter til Ookoyama, hvor Titech ligger. Det var altsammen nemt at finde og jeg besøgte mit kommende studiested. Der sad 8 japanere som kunne kun lidt engelsk, men nok til at vi sagtens kunne kommunikere. Tsukamoto er selv i Sao Paulo til Biennale, så det var de studerende som tog imod mig. De virkede rigtig hyggelige, sjove og søde- de sagde at der skulle komme 6 udvekslingsstuderende ialt på afdelingen. Der er omkring 20 Master- og Doctorgrads studerende
Her deles 3 små rum af jeg tror 30m2 vær. Ikke meget plads at udfolde sig på, men det kan være det ikke er så slemt. Men sammenlignet med KA har vi på skolen været priviligeret at have så gode faciliteter.

Her er et billede fra Shibuya op på de skyscraperne og alle reklamerne på facaderne. Glæder mig til at se Tokyo by night.

Renligheden i Tokyo. Her er et billed fra tokyo's metro station Shibuya. Der er ikke et tyggegummimærke eller stump papir- heller ikke på skinnerne. Et noget andet syn hvis man fremkalder et indre billed af nørreport st sidst man så det - "Ad" tænker man. Tænk at de holder det så rent, og ironisk nok er det faktisk ret så svært at finde en offentlig skraldespand! Hvordan kan man så holde så rent.

Det var alt for dag 2.

C.

Sol og Sushi

2006-10-03T08:13:00.000+09:00

Ohio Gozaimasu!

klokken er 07 Japansk tid og jeg har sovet så meget jeg kunne. Solen skinner her til morgen - det er dejlgt. Men det er fugtigt og bliver en varm og lummer dag. Cikaderne larmer stadigvæk og jeg blev vækket af en hanen's galen samt biler og flymskiners-larm. Besynderlig blanding af natur, landlighed og urbanitet. I går blev det til Sushi alene på resaturant- det smagte godt. Derudover fik jeg gået en masse rundt omkring i mit nabolag -omkring stationen Aobodai. Gaderne omkring stationen er der tons af butikker, restauranter og andet liv som udfolder sig som en storby - men ellers bliver det hurtigt stille, og jeg bor uden for handelsområdet.

Om lidt skal jeg ud i og ind til byen. Skal have skaffet mig et håndklæde og sove pude jeg ikke får hold i nakken af - ellers mangel på inventar og forskellige elektroniske udstyr skal saffes hurtigst muligt, ved dog ikke om det bliver idag.
Jeg skal nemlig også besøge min skole idag på afdelingen, hvor de venter mig til kaffe klokken 15. Så masser af gøremål udover at opleve og danne sig et indtryk af Tokyo.

Når man går rundt på gaden ser man virkelig mange sjove typer og japanere. Nolge klæder sig virkelig til - og jeg tror kun jeg har set begyndelsen. Jeg skal prøve at tage nogle billeder - men her ville det være godt med en japansk mobiltelefon med kamera til skjult optagelse.
- I disse situationer mangler man lige nogen til at udveksle lidt grin og pegen fingre med.

-udsigten fra værelset og mit skrivebord.
På mit kollegieværelse må jeg ikke have gæster efter klokken 21, og ingen sovende gæster heller. Det ser ikke så godt ud til alle dem som skal besøge mig. Men jeg kommer til at skulle være på udkig efter noget andet, og snart har jeg flere kontakter, men de første måneder tror jeg det her et fint sted at bo - det er billigt.

det var alt for nu. Godmorgen når i kommer til det.

C.

Ankomst og Jetlag

2006-10-02T18:38:00.000+09:00

Endelig fremme!
Alt er gået let og godt igennem hele rejsen lige fra en afskeden i Kastrup og frem til mit værelse. Selve turen fra Tokyo lufthavn ud til mit kollegie var meget enkelt og effektiv med offentlig transportsystem. Jeg bor på Shofu dormitory som ligger i Yokohama:

Shofu Dormitory
21-13 Matsukazedai,
Aoba-ku Yokohama City 227-0067, room 201

Værelset virker lidt trøstesløst i sit interior og indretning, det er meget smalt og med dets fluecerende blå lys virker koldt. Men det er vel et spørgsmål om lige at købe et par accesories til værelset.
Siden jeg ankom til kollegiet har jeg været meget træt af Jetlag, og desværre sovet en hel del. Nu er klokken 20 japansk tid, og jeg skal ud og finde noget at spise - måske sushi. mums.
Imorgen skal jeg se Tokyo by og købe lidt ind til værelset. Derudover skal jeg møde Tsukamoto's LAB kl 15 på skolen, men Tsukamoto selv er i Sao Paulo til Biennale, så det vli være afdelingens lærer og studerende som vil byde mig velkommen tror jeg. Jeg glæder mig meget til at se det.
Derudover håber jeg på at lave en aftale med nogle af de kontakter jeg har i vente.

Her kommer lidt billeder fra dagen, måske kommer der flere fra om aftenen.

Kollegie værelset room 201 - Værelset er meget smalt, men har lykkeligvis en altan og dør som kan åbnes så jeg næsten sidder udenfor. Herfra kan jeg hører lidt bylarm fra biler samt masser af cikader og frø-kvæk. Landskabet virker ekstremt frodigt og fugtigt - regnskovsagtigt.

På vej igennem Tokyo i bus. Dagen igennem har det været dårligt vejr. Og busen kørte hele vejen igennem Tokyo's centrumer hvor jeg en gang i mellem havde mulighed for at kigge på byen.

Vejnettet er facsinerende, nogle gang i 3-4 etager med tog og begge retninger. Derudover køre japanere i venstre side - det skal man vist lige vende sig til og lige huske på inden man træder ud på vejbanen.

Dette var alt for 1. dag i Tokyo. Jeg har det rigtig godt og glæder mig til at komme ud imorgen og se byen. Idag stod på Jetlag og nu skal jeg finde noget aftensmad.

C.

VISA og bolig

2006-09-08T21:56:00.000+09:00

Nu har jeg fået flybillet og VISA fra den Japanske ambassade her i København. Jeg skal mødes med konsulent derfra i starten af næste uge for at høre om at bo/studere/rejse i Japan. Her vil jeg få anbefalinger, bykort og en idé om prisniveauet i Tokyo.
Derudover har jeg lige fået besked om min kommende boligsituation i Tokyo!
Jeg skal bo på et af Titech's dormitories, Shofu dormitory i Yokohama. Klar til indflytning 1. oktober. Fra Shofu er der mellem 30-40 min til Titech med to tog skift. Dette er vist overhovedt ikke ualmindeligt, men pendling bliver en omvæltning for mig lige meget hvad.

I ventetiden frem til Oktober, har jeg fået arbejdsbord hos 1:1 i Griffentfeldsgade, hvor jeg skal tegne på en tilbygning til sommerhus i Liseleje. Det bliver godt at komme igang, her hvor man ikke kan vente til at skulle afsted men samtidig at skulle indstille sig på at sige farvel til København.
Tiden går hurtigt med 3 uger tilbage!.
C.

Blog Blog Blogs

2006-08-15T08:16:00.000+09:00

Nu er jeg ved at lære hvordan man håndtere blogs.
Der vil muligvis komme lidt layout justeringer, efterhånden som jeg opdager nye muligheder.

Så er jeg kommet meget i tvivl om hvorvidt jeg skal blogge på engelsk eller dansk. Jeg har selv været glad for at kunne læse andres blogs omhandlende Japan og andet fra hele verdenen.
-Det vil jeg overveje. Måske kommer det til at stå tydeligere når jeg er i Tokyo.

C.

kysten er klar!

2006-04-04T03:31:00.000+09:00

BA-Arch er i hus og sommeren er over os.
-og så kom de endelige bekræftelser på optagelse og scholarship. Nu er det en realitet. Wow!

Dômo Arrigato.

Up running!

2006-03-16T07:08:00.000+09:00

Kære alle læsere.

Så kører min Blog, hvor jeg kommer til at reportere meget mere i fremtiden.
Med henblik på Tokyo udveksling 2006-2008

C.